Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Mesh vs. Wi-Fi vs. Ethernet: Hvilken type netværk er bedst?

Et fungerende netværk er ikke kun en luksus. Det er en af livets grundpiller. Varme, vand og herlig båndbredde, der skyller gennem hjemmet. Men der er meget at vælge imellem. Bliver det gode gamle Wi-Fi? Måske dets nære slægtning mesh? Eller ender vi med de pålidelige kabler hos ethernet? Vi afgør, hvilken type der er bedst ... .

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

RUNDE 1: Driftssikkerhed

Wi-Fi er nået langt siden 802.11b. Tidligere var det puristens foretrukne hadeobjekt – hastigheden var begrædeligt lav, og enhver, der tændte for en mikroovn i en radius af fem kilometer, gjorde 2,4 GHz-båndet ubrugeligt. Mikrobølger udsender stadig interferens, men 5 GHz betyder, at det ikke længere tæller.

Når det er sagt, har Wi-Fi i den billige ende stadig problemer, navnlig når der er mange konkurrerende signaler i nærheden. Det kan være svært at finde en fri kanal i et tæt bebygget område, og mange døjer stadig med metal- og betonkonstruktioner. Elektromagnetiske felter er også et stort problem for Wi-Fi-signaler: Hvis du har oplevet et dyk i signalkvalitet på helligdage, er synderen sandsynligvis de blinkende og festlige lysdekorationer.

Mesh hjælper med sine kontaktpunkter med at løse mange af de problemer, der knytter sig til Wi-Fi-driftssikkerhed. Hvis én node bliver belastet, burde den næste (hvis den er indenfor række-vidde) være i stand til at bakke den op. Men hvis man satser på et trådløst backhaul, kan ens problemer blot blive værre. Ethernet? Så snart det er sluttet til, virker det – forudsat at der ikke er en, der tilslutter noget dumt. Hvis stabilitet er din første prioritet, skal du holde dig til kablerne.

Vinder: Ethernet

RUNDE 2: Hastighed

Det er svært at måle hastighed i en Wi-Fi-sammenhæng, fordi gennemløb og latens ofte afhænger af, hvilke specifikke enheder der er i hver ende af sagerne. Anskaf en MU-MIMO-router og et trådløst kort, der understøtter flere kanaler, hold dem fri af forhindringer, og der er ingen grund til, at du ikke skulle kunne opnå et gennemløb, der er langt højere end din bredbåndsforbindelses maksimale kapacitet.

Mesh er måske ikke helt så enkel, fordi der skal være en backhaul-kanal, som styrer kommunikation mellem noderne. Hvis der ikke – som hos Linksys’ Velop – er nogen dedikeret trådløs radio til dette formål, kan kommunikation mellem enheder i travle perioder virke lidt langsommere. Medmindre, naturligvis, du foretrækker at køre via ethernet, og i så fald vender argumentet på en tallerken.

Selv hvis dit hjem myldrer med Cat 5-kabler fra forrige århundrede, burde ethernet være i stand til at understøtte Gigabit-netværk. Det er endnu hurtigere end trådløst. Maksimalt gennemløb afhænger af kablernes kvalitet såvel som deres specifikationer, og hvis du installerer i dag, vil det være fjollet ikke at trække noget 10 G-kompatibel Cat 6, der forbedrer ethernets modtagelighed for crosstalk, og det øger tophastigheden.

Vinder: Ethernet

RUNDE 3: Bekvemmelighed

Når du skal opnå forbindelse, får du brug for dit netværks hjælp. Uanset hvor du er, og uanset hvad du bruger, skal du kunne komme online så hurtigt som muligt. Ethernet har tjent os trofast, men det er et umådelig subjektivt valg – hvis man ikke også kører mindst en lille smule Wi-Fi ved siden af kablerne, er behovet ikke ganske indlysende.

Et trådløst netværk, der er konfigureret rigtigt, er til stede. Det venter. Vil du slutte en ny enhed til? Gå til den. Vil du have dine venner med ombord? Luk dem ind på dit gæstenetværk. Porterbare enheder? Intet problem. Og de akavede stunder, hvor man ikke har et egnet ethernet-stik eller -kabel hører fortiden til. Der er ingen vej udenom: Mesh gør det endnu bedre.

Det var tidligere et endeløst bøvl at udvide et Wi-Fi-netværk med flere ssd’er og ofte forvirrede enheder. Med en mesh-opsætning, derimod, har man alt samlet på den samme side. Ethernet har visse fordele på dette område (man skal for eksempel ikke jonglere med kodeord). Men mesh, der ofte afbalancerer sine styringsfunktioner med en meget praktisk mobiltelefon, er langt overlegen.

Vinder: Mesh

Udvidelsesmuligheder

Når det gælder begrænsning i antallet af enheder på et netværk, taler vi om teoretiske størrelser. Din router er måske ikke enig, men et enkelt Wi-Fi-netværk kan i teorien klare omkring 250 tilsluttede enheder, og den grænse får selv det travleste hjem svært ved at nå.

I praksis ved vi, at jo flere enheder et Wi-Fi-netværk håndterer samtidig, desto langsommere går det for alle brugere. Selv moderne routere, der er solidt funderet i firmware og forsynet med MU-MIMO-radioer, kan halte afsted, hvis de fyrer trafik af i mange forskellige retninger.

Mesh spreder støj fra én radio til flere noder rundt om i hjemmet, og teknikkens anden fordel er ret indlysende: Hvis man vil have signal, hvor der intet signal er, kan man blot tilføje endnu en node. Der er som regel en nodegrænse, men ikke en, der kan give problemer på selv den største herregård.

Ethernet kan klare meget: Hvis man vil have flere porte, tilføjer man endnu en switch, men hver ny port kræver et nyt kabel. Hvis man installerer ethernet i en gipsvæg, er det langt sværere at opnå forbindelse til et nyt rum i sammenligning med den samme proces med en trådløs løsning. Og da kablerne har en grænse på 100 meter, skal man bruge en repeater, hvis man vil længere ud.

Vinder: Mesh

Pris

Prisen er ikke et teknisk spørgsmål, men den er vigtig, når man kombinerer netteknologier. Det er nemlig den store ulempe ved mesh-netværk. Vi siger flot “tag blot en ekstra node”, men det er sjældent en billig løsning. Det er faktisk ofte lige så bekosteligt som anskaffelse af en helt ny trådløs router, fordi det i realiteten er det, man gør.

Hvis man bor i et mindre hjem, er en enkelt standard-Wi-Fi-router sandsynligvis nok, og man kan styre fri af de dyrere mesh-pakker. Hvis man er heldig, omfatter en bredbåndsforbindelse en router. Den er måske en skodenhed, men man betaler under alle omstændigheder for den. Det er en engangsomkostning.

Ethernet kan være billig, navnlig hvis man er indstillet på selv at trække kablerne, men en installation med professionel hjælp kan blive pebret. Man skal under alle omstændigheder regne med udgifter til et godt backbone: Træk Cat 6-kabel, så er du forberedt på fremtidige fartopgraderinger i begge ender af ledningerne, og det gælder ikke for nogen af de to trådløse løsninger. Med 802.11ax i horisonten – det vil sige i år og næste år – kan en stor investering i mesh snart gøre ondt, hvis man insisterer på det bedste og hurtigste lige nu.

Vinder: Wi-Fi

Og vinderen er ...

Gruppetesten var ikke på nogen måde nem. Du kender os. Fart og driftssikker-hed er livseliksir. Men ny teknologi er lige så vigtig, og der er derfor ikke tale om en klar sejr for ethernet. Wi-Fi’s ulemper er heller ikke nok til at diskvalificere den løsning. Vi har hidtil levet fint med den, og den står til at blive endnu bedre. Wi-Fi og mesh døjer med latens, men de er gode nok til de fleste opgaver. Det er den sidstnævntes spring fremad i forbindelser og udvidelsesmuligheder, der gør den markant bedre end sin én-node-slægtning.

Hvis vi forestiller os en fiktiv virkelighed, hvor du ikke har noget hjemme-net, står vi med to muligheder. De kejtede egenskaber hos ethernet bliver overtrumfet af meshs fleksibilitet; meshs pris bliver slået af ethernets mulighed for opgradering. Vi springer over det ironiske i, at mesh virker bedst med ethernet i ryggen.

Vi er nødt til at udpege mesh som vores valg til netværk. Det er den nemmeste måde, når man vil fylde sit hjem med stensikkert trådløst netværk, den har nemme muligheder for konfiguration, og den bliver kun bedre. Lad være med at smide din Wi-Fi-router ud, hvis du ikke døjer med signalet, men betragt mesh som din næste opgradering.