Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Jabra Move Wireless - dansk design der virker

Du får høj kvalitet for pengene med denne dansker.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er GN Resound i Balle-rup uden for København, som står bag Jabra, og med Move Wireless har danskerne begået et ekstremt velfungerende trådløst headset til en stærkt attraktiv pris. Ikke kun er det velfungerende; det er også rasende lækkert bygget og designet. Det ligner ærligt talt et sæt hovedtelefoner, der burde koste dobbelt så meget som de 599 kroner, du kan finde det til de fleste steder.

Jabra Move Wireless kan ikke foldes sammen, men metalstykkerne, der holder ørestykkerne, kan skubbes helt op i det lækkert polstrede hovedstykke. Move sidder godt til på hovedet, og kun på en meget varm sommerdag vil hovedtelefonen opleves for varm. På hovedtelefonen kan du i øvrigt styre musikken og tage opkald. Denne del fungerer godt – Jabra har jo et kæmpe knowhow inden for headset til tale.

Lyden er meget behagelig og neutral – den klæder al slags musik. Du får ikke samme detaljering og dynamik som i dyrere modeller, men til prisen er dette danske bidrag mere end godkendt.

Kompakt
Metalstykket kan skydes helt op i hovedbøjlen, så hovedtelefonen ikke fylder så meget under transport.

Lang batteritid
Op til 18 timers trådløs musik på én opladning – med Bluetooth 4.0.