Home » Hardware » AMD Ryzen Mobile vs. Intel 8th Gen Mobile [TEST]: Hvilken mobilprocessor er bedst?
AMD Ryzen Mobile vs. Intel 8th Gen Mobile [TEST]: Hvilken mobilprocessor er bedst?

AMD Ryzen Mobile vs. Intel 8th Gen Mobile [TEST]: Hvilken mobilprocessor er bedst?

Share

Efter vi har fået mobile varianter af AMD’s Ryzen-chips og laptopvarianter af Intels 8. gen.-cpu’er, er der kommet seriøs konkurrence på markedet for processorer til bærbare. Det er en god nyhed, og den bliver fulgt af nogle spørgsmål. Fungerer AMD’s Zen-arkitektur lige så godt på farten, som i desktop-udgaven? Hvem laver den bedste processor til mange porterbare applikationer? Vi ser også på, hvordan disse chips passer ind i det mylder af cpu’er, som Intel har samlet under 8. generations-fanen

Runde 1 – Produktserie og branding

I nogen tid har det svageste element i Intels færden omfattet branding, marketing og produktpositionering. Den bagvedliggende hardware har været fantastisk. Problemet rækker imidlertid videre end de idiotiske produktnavne. Selv ikke den omstændighed, at Intel tilbyder henved 200 desktop-cpu’er og mobile cpu’er, er det værste aspekt af alt dette, selvom det gør det næsten umuligt at holde styr på Intels cpu’er og faktisk forstå, hvad det er, man køber.

Nej, det mest sindsoprivende er marketingfolkenes frustrerende beslutninger – som for eksempel at forhindre, at de fleste af Intels cpu’er kan overclockes, eller fravalget af HyperThreading. Intels 8th gen.-chips er et klart eksempel. “8th Gen” dækker mindst tre markante cpu-arkitekturer og betyder således ingenting.

Det er en lille trøst, at 8th Gen Mobile i øjeblikket er begrænset til blot 10 modeller, og det er næsten til at finde ud af. Det kan naturligvis ikke vare ved. AMD tilbyder kun fire Ryzen Mobile-chips, og de giver næsten alle mening. Kun Ryzen 3 2300U med den frakoblede multithreading skiller sig ud ved at lide under den form for marketing-kludder, der truer med at sabotere Intels produkter.

Se også:  Intel Hades Canyon NUC [TEST]: Markedets kraftigste mini-pc

Vinder:
AMD uden diskussion

Runde 2 – Ydelse

Når det gælder kraft, er der ingen konkurrence. Det førende monster i Intels nye 8th Generation-mobilserie er Core i9-8950HK, og den er der simpelthen ingen, der kan slå. Ligesom de nye Core i7-8850H og Core i7-8750H bygger den på Intels allerførste mobile cpu med seks kerner. Core i9-modellens frekvens er angivet som 2,9 GHz med en maksimal turbofrekvens på 4,8 GHz. Meget afhænger naturligvis af den specifikke anvendelse og køleeffektiviteten hos en laptop, der er udstyret med 8950HK, men det er ret respektindgydende tal.

Vi har endnu ikke haft en chance for en direkte sammenligning med AMD’s bedste bud, Ryzen 7 2700U. Dette APU har imidlertid lavere frekvens og færre kerner og threads. Zen-arkitekturen laver også typisk lidt mindre arbejde pr. clockcyklus end en moderne Intel Core-cpu. Derfor er 2700U ikke med i kapløbet om rå ydelse. Vi anslår, at Core i9-8950HK er omkring 50 procent hurtigere. Når det er sagt, kan man på grund af prisen sagtens finde Ryzens mobile chips ydelse særdeles tiltrækkende. Quad core versus quad core er en meget interessant sammenligning. Og det bringer os til spørgsmålet om valuta for pengene.

Se også:  Huawei klar med en af markedets stærkeste processorer

Vinder:
Intel med en ret stor margen

Runde 3 – Valuta for pengene

Det har altid været svært at vælge den økonomisk bedste løsning, når det gælder mobile processorer. Det skyldes, at laptop-pc’er er langt mere integrerede end desktopmaskiner. Man kan godt selv samle komponenterne, herunder en cpu, men de fleste vil købe hele laptoppen, så den er klar til brug. Hertil kommer, at laptops med chips fra AMD og Intel ikke altid har konkurreret direkte på det samme marked, idet AMD-systemer gerne har været billige.

Hvad leder det os til at mene om valuta for pengene? I teorien leverer de nye AMD Ryzen APU’er fremragende allaroundpakker, der kombinerer stærk cpu-ydelse med langt overlegen grafik-ydelse i sammenligning med Intel-cpu-modeller med Intel-grafik (Intels Kaby Lake G-chip har AMD-grafik, men er langt dyrere).

I praksis er der kun meget få laptops at vælge imellem med Ryzen-chippen. Til gengæld er der myriader af Intel-laptops, og det betyder flere valgmuligheder, bedre økonomi og bedre køb. Men hvis en bestemt Ryzen-drevet bærbar maskine lige præcis lever op til dine krav, kan den måske godt give mest valuta for pengene.

Vinder:
Intel på grund af valgmulighederne

TAGS
AMD
intel
processor

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S