Home » Bundkort » Test: Gigabyte GA-170X-Gaming 5
Test: Gigabyte GA-170X-Gaming 5

Test: Gigabyte GA-170X-Gaming 5

Share

Gigabyte har altid haft flair for design, og GA-170X-Gaming 5 er ingen undtagelse. I en pc-gamingverden, der er domineret af sort og rød, er det rart til en afveksling at se en producent prøve at skille sig ud fra flokken. Gaming 5 er en stilfuld blanding af sort, rød, hvid og sølvgrå. Det ser forrygende ud i et kabinet med vindue.

I kortets hjerte finder man det trofaste og veludstyrede Z170-chipsæt, der understøtter tre pci-e 16 x-slots, tre SATA Express-stik, seks 6 Gb/sek.-stik (SATA), et væld af USB-stik og to pci-e x4 M.2-slots, der begge kan understøtte blandt andet RAID 0. Det er i sig selv ret sjældent, og med et kort til denne pris er det meget imponerende.

Se også:  ASRock Fatal1ty H370 Performance [TEST]: Meget bundkort for pengene

Hvad angår ydelsen, er det et af de bedre kort i denne prisgruppe. I vores renderingstest ragede GA-Z170X-Gaming 5 op over vores bundkorts mudrede slagmark og var meget ofte blandt de tre bedste i næsten enhver sammenhæng. Og det lykkedes kortet at præstere det med et ekstremt lavt strømforbrug. Det betyder i det lange løb færre udgifter. Meget imponerende.

Gigabytes BIOS er imidlertid en helt anden historie. Det er et af de mindst intuitive UEFI-BIOS’er, vi nogensinde har arbejdet med. Alene at få Intels Turbo-funktion til at fungere krævede fire forsøg. Oprigtig talt, Gigabyte, vi er i 2016. Vi er klar over, at det ikke er den vigtigste del af systemet, men et godt, smart BIOS gør livet meget rarere. Men vi må tilføje, at da vi første havde fået den lille chip over i overhalingsbanen, gik det stærkt.

Se også:  Asus TUF Z370-Pro Gaming [TEST]: Bundkort med ekstra beskyttelse

Gigabyte GA-Z170X-Gaming 5 er et fantastisk bundkort, der er fyldt til randen med flere funktioner, end man kunne drømme om – navnlig til den pris. Hvis man vil begive sig ind i den fagre verden af Skylakes Z170 chipsæt, kan man roligt overveje at anskaffe det dejlige lille kort, men forvent at bestille det på internettet hos en udenlandsk forhandler.


Gigabyte GA-170X-Gaming 5
4

Resume

+ Ydelse, alternativt design, aggressivt prissat.
– BIOS, Turbo slået fra som standard.

Pris: 1300 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på EKWB EK-FB GA Z170X Monoblock - Acetal+Nickel
TAGS
bundkort
gigabyte

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S