Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Find den bedste musiktjeneste

Musikelskere har mange tjenester at vælge imellem. Blandt andet har Microsoft Groove Musik, men der er mange flere muligheder.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du også vild med at streame musik? Så har Datatid TechLife testet et par af de mest kendte musiktjenester, som findes på nettet.

Streaming af musik via internettet er big business. I en tid med smartphones og digital musik er mange lyttere villige til at betale et månedligt abonnement på online-adgang til millioner af numre, hvad enten det er i form af singler eller albums.

Vi har sat Microsofts streamingtjeneste, Groove Musik, op mod tre af de største rivaler på markedet: Spotify, Apple Music og Google Play Music. At vælge mellem dem kan være vanskeligt, og de har hver sine fordele og ulemper.

I denne test vil vi derfor sammenligne deres indbyggede muligheder for at finde ny musik, deres kataloger og apps, brugertilgængelighed og gratis prøveperioder. Er musikkvalitet alfa og omega for dig, så tjek også Deezer (deezer.com) og Tidal (tidal.com/dk), som tilbyder hi-fi-opløsning mod ekstrabetaling.