Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Her kommer snedronningen

Crucial 16 GB Ballistix Sport LT 2400.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

det er en fornøjelse at få farverne til at stemme. Det føles rigtigt, at få alle komponenterne til at passe sammen i et kabinet med vinduer. Det føles godt. Og herregud, når man vælger sit hukommelsessæt, er der ofte ikke den store forskel imellem mulighederne, som det fremgår af denne stortest. Som regel går man efter tre parametre: Billigt, tilgængeligt og pænt. Og på dette marked fører Crucial sig frem med disse fantastiske hvide Ballistix Sport LT-dimm'er.

Hvis vi imidlertid ser bort fra det æstetiske, er der ikke meget, der adskiller dem fra Crucials øvrige "sporty" tilbud. De ligger stadig på 2.400 MT/sek., og man kan stadig få dem op til 16 GB ddr4-kapacitet. Andre ulemper? Jo, vi er tilbage til dualchannel, og man døjer stadig med en CAS-latens på 16 ns, hvilket resulterer i 13,33 ns i den virkelige verden.

Hvad angår ydelse, ligger de inden for 5 procent af næsten alle de andre sæt (bortset fra de 32 GB-uhyrer, som udgøres af Corsairs Dominator Platinums). De deler dog en førsteplads med Patriot Viper Red 2 x 8 GB på strømforbrug, idet de trækker i alt 160 W ud af væggen. Bortset fra alt det er der ikke andre fordele end den hvide printplade og den tilsvarende radiator. Det er det hele. Drømmer du om at lave dig et vinterlandskab? Så er det disse snedronninger, du skal have fat i.