Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Ultrakompakt og ret kvik

Asus Transformer Book Flip TP200SA minder om testvinderen. Blot er skærmen mindre, og tasterne er af samme grund ret klejne.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er ikke stor, denne Transformer Book, tykkelsen er på under 2 centimeter og vægten er kun lige over 1 kilo – kort sagt nem at have med i rygsækken. Ligesom Acers Chromebook. Men her benyttes Windows 10 i stedet for Google Chrome, og det er en gevinst.

Finishen i aluminium er stort set identisk med testvinderen. Og denne Asus har da også stort set samme bestykning som testvinderen. Kun skærmens dimensioner er forskellig – og derfor størrelse, vægt og pris.

Så groft sagt kan vi sige, at kan du nøjes med en 11,6”-skærm, kan du sagtens kigge efter denne model i stedet for testens vinder. Men du skal være meget opmærksom på, at selvom opløsningen på de to modellers skærme er identisk, så giver 2,4” mindre skærmplads en helt anden oplevelse. På en stor skærm er det markant rarere at kigge internetsider, læse dokumenter og opleve video.

Desuden er tastaturet på denne mindre model også betydelig mere klejnt. Tasterne er dog over gennemsnittet i kvalitet og udmærkede at skrive på – men altså ikke helt så gode som hos testvinderen.

Men Transformer Book Flip TP200SA er kvik til alt. Start den op fra dvale, og den er forbavsende hurtig. Det samme gælder adgangen til det trådløse netværk. Og starter du et program, er det oppe på skærmen, før du næsten kan blinke. Kun ved heftige grafikopgaver og lignende, kan du få denne Transformerbook til at gispe efter vejret og give dig forlænget ventetid.

Underholdning er også maskinens hjemmebane, da du kan vippe skærmen rundt og stille computeren næsten, som du vil. Nu kan du så bruge den trykfølsomme skærm til det, du vil navigere rundt i – for eksempel film fra en streamingtjeneste.

Flip indgår i navnet, og flippe er præcist, hvad du kan med denne Asus, der har et solidt skærmhængsel. Flip indgår i navnet, og flippe er præcist, hvad du kan med denne Asus, der har et solidt skærmhængsel.