Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Asus Strix 7.1

Asus Strix 7.1 adskiller sig fra de andre to deltagere i denne lille dyst, det er et ægte surround- headset, hvor hver ørekop rummer fem højttalerenheder fra 20 mm op til 40 mm.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.


Headsettet lader faktisk brugeren justere en del indstillinger. Det sker dog ikke via software, eller headsettet selv, men via den massive kontrolboks.

Headsettet tilsluttes til kontrolboksen via et HDMI-kabel og videre til computeren via USB-kabel. Kontrolboksen huser en række indstillingsmuligheder, hvoraf nogle er ret unikke. Her kan hovedtelefonforstærkeren tændes og slukkes, 7.1 kanals tilstand kan også vælges, plus mikrofonen kan mutes.

Volumenkontrol er også her ikke på selve headsettet, man kan sågar finjustere volumen for hver kanal, alt efter hvilket spil man spiller.

Kontrolboksen har desuden indbygget ENC-støjdæmpning, og man kan vælge mellem fire profiler, der forstærker oplevel-sen i forskellige spilgenrer. Headsettet med de lysende ’ugleøjne’ virker ganske velbyggede. De meget store bløde ørepuder dækker fuldstændigt øret. Trods det åndbare proteinlæder kan de være lidt varme at have på.
Asus Strix 7.1 er indbegrebet af et gamingheadset. Det kan også anvendes til at lytte musik, men styrken er på spilsiden.

I spil gør headsettet det rigtigt godt, det er i stand til at differentiere forskellige lyde fornemt, og der er smæld på de lyde, hvor det forventes. Den er ikke decideret bastung, men der er rigeligt bund og kraft i effekterne. De fem enheder i surround gør en reel forskel, det er testens bedste overhovedet til at gengive, hvor lyde kommer fra, og det er virkeligt fornemt.

Headsettet er meget let at betjene via kontrolboksen, der i øvrigt også tillader tilslutning af højttalere. Headsettet selv er meget stort og tungt, det sidder ellers rigtigt godt, selvom det trykker lidt mod siden af hovedet.

Mikrofonen er af fin kvalitet, aftagelig og fleksibel med integereret støjdæmpning.

Asus Strix 7.1 Meget kompetent gaming headset med ægte 7.1 kanals surround og unik fremtoning.