Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Asus Maximus VIII Extreme

Maximus Extreme-serien har altid fokuseret på en bestemt yndlingsbeskæftigelse: overclocking. Hvis man ser på antallet af rekorder, der er blevet slået via dette begreb, vil man erkende, at disse kort bygger på andet og mere end marketingpropaganda. Maximus VIII Extreme har allerede slået seks verdensrekorder i overclocking-konkurrencer.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dette bundkort er beregnet til at presse Skylake til det yderste. Her taler vi om overclocks et godt stykke over 6 GHz. Men det er ikke alle, der har en processor (eller en køleløsning), der kan kapere så høje frekvenser. Betyder det, at dette kort er ubrugeligt for alle andre? Ikke helt.

Man får otte 6 Gb/sek.-porte (SATA), to SATA Express-porte, et M.2-slot, en af Intels prestigefyldte U.2-porte, support til ddr4 op til 3.866 MT/sek. og ikke færre end fire pci-e 3.0 x16-slots. Så er der audioløsningen, der omfatter hovedtelefonforstærkere, Nichicon-kapacitorer, et super-præcist ur og en ESS-ES9023P-konverter. Behøver vi sige mere?

Vi pressede vores cpu ud over dens siliciumgrænse. Ved at øge kernespændingen til 1,425 V og bruge rigtige justeringer af basisfrekvensen opnåede vi en stabil overclock på 4,95 GHz.  Det er naturligvis kun 50 MHz mere, end vi fik ud af næsten alle de andre kort. Og vores test af ydelseskonsistens svarede også til de andre.

Æstetisk set er Maximus VIII Extreme forbløffende. Bevares, det giver ikke megen mening at lægge RGB-belysning på et bundkort med røde accenter, men den er der.

Hvem henvender dette bundkort sig da til? Overclockere. Dem, der er villige til at teste alle de eksisterende cpu’er i jagten på de rekordhøje tal. Det er et veludstyret kort, det ser strålende ud, og det yder beundringsværdigt. Men gør det kortet bedre end for eksempel Maximus VIII Hero? For langt de fleste vil svaret være nej.