Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Astro Gaming Astro A50

Astro Gaming Astro A50 er endnu en sværvægter indenfor trådløs 7.1 kanals surround. Interferens undgås ved at benytte det knapt så benyttede 5,8 GHz frekvensbånd via en KleerNet trådløs forbindelse.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.


Det er også eneste deltager,  hvor man skal have et lydkort i forvejen, og har man ikke et surroundlydkort, gør det købet endnu dyrere. Hvis man smider pengene efter dette gamingheadset, får man dog også et fleksibelt headset, der kan anvendes til forskellige platforme.

Man får også et headset, der er i stand til at levere et lydtryk, der er helt utroligt. Dette headset kan spille virkeligt højt.
Astro A50 leveres med en transmitter, der optimalt forbindes til computerens lydkort via et SPDIF-optisk kabel, der medfølger. Den sørger for forbindelsen til headsettet, og det er også her Dolby aktiveres.

Headsettet er ikke det letteste eller mindste, og mikrofonen kan ikke tages af, men mutes ved at vende den opad. Headsettet fremstår i øvrigt nydeligt, de store aflange ørepuder i fløjl sikrer en rigig god bærekomfort.

Det er samtidig et at de headsets her i testen, hvor man sveder mindst på ørerne. På Astro A50 foregår betjeningen på selve headsettet, eller via Windows kontrolpanel, der er ikke noget medfølgende software.

Volumen er let at indstille, man kan også vælge mellem tre forskellige tilstande, der passer til forskellige brugssituationer. Man kan på højre ørekop skifte balan-ce mellem spillyde og stemmer alt efter situation.

Men igen det er lyden, der gør dette headset til noget særligt. Lyden er meget magtfuld med god solid bas og en evne til at få omgivelserne til at virke realistiske. Selvom bassen er tung, leverer den også en god balanceret gengivelse med en virkelig fin klarhed.

Astro A50 klarer surround ganske flot, hvor den ligger på linje med de næstbedste her i testen til disciplinen. Mikrofonen er for øvrigt af virkelig god kvalitet.

Astro Gaming Astro A50 Stor, men meget komfortabel at have på, og garant for en formidabel spiloplevelse.