Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test:: Arlo Pro 4 Spotlight – detaljeret overvågning

Dette overvågningskamera giver et detaljeret billede af de ubudne gæster, og der er mulighed for 12x digital zoom.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den seneste model i Arlos Pro-serie efterfølger det testvindende Pro 3-overvågningskamera og har hardwaremæssigt meget til fælles med forgængeren.

Selve kameraet har en opløsning på 2K (2560 x 1440 pixel) og HDR (High Dynamic Range eller udvidet dynamikområde), så man får et detaljeret billede, der kan tåle op til 12 x digital zoom, uden at det går alt for meget ud over detaljerne. Objektivet er en vidvinkeltype med et næsten altfavnende synsfelt på 160 grader.

Efter Arlos mening er den største fordel ved Pro 4, at dette kamera fungerer via en direkte Wi-Fi-tilslutning og kan undvære firmaets SmartHub til op mod en tusse. Man sparer desuden tid ved installationen, fordi denne proces nu kan klares på få minutter ved at lade kameraet scanne en QR-kode.