Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Ambi Climate Mini: Smart styring af varmepumpe

Med Ambi Climate Mini kan du styre en række luftvarmepumper med din smartphone, også når du ikke er hjemme.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En varmepumpe eller et airconditionanlæg har sjældent andet end en tarvelig fjernbetjening, men det kan Ambi Climate Mini ændre på. Den kan genkende og selv anvende de infrarøde informationer fra din fjernbetjening, så de kan styres fra din smartphone.

Du skal blot placere eller hænge den medfølgende 10 centimeter lange, fint designede sender et sted med adgang til strøm og frit ”udsyn” til din varmepumpe. Download appen til din iPhone eller Android-smartphone. Efter opsætningen kan du justere forskellige funktioner fra appen, men det vigtigste er selvfølgelig, at du kan kontrollere varmen, også når du er væk hjemmefra.

Ikke til alle varmepumper

På dette punkt kan Ambi Climate Mini omtrent det samme som for eksempel Tado, som vi tidligere har testet. Men på en ret udbredt varmepumpemodel fra Panasonic knækkede filmen, for Mini kunne ikke genkende pumpen, selvom supporten over mail gjorde et ihærdigt forsøg på at hjælpe os.

Det er ikke unormalt, at enheder som Ambi Climate Mini ikke understøtter alle varmepumper på markedet. Men vores opfordring er, at du undersøger det, før du investerer de 999 kroner i produktet. I vores optik er Tado en bedre løsning, lidt billigere og med flere muligheder for interaktion med andre enheder i hjemmet.

For: Nydeligt design, god support.
Imod: Der findes bedre alternativer.

Samlet vurdering: