Home » Sundhed » Oclean X Pro Elite [TEST]: Techsmart tandbørste giver bedre bisser
Oclean X Pro Elite [TEST]: Techsmart tandbørste giver bedre bisser

Oclean X Pro Elite [TEST]: Techsmart tandbørste giver bedre bisser

Share

Det her er en af de mest gadgetificerede tandbørster, vi har set (og haft hen over bisserne). Oclean X Pro Elite kan for eksempel kobles sammen med mobilen trådløst

Der er stort set ikke det, moderne teknologi ikke kan gøre for dig, så selvfølgelig kan den også hjælpe dig med at pleje dine tænder.

Oclean X Pro Elite er en af de mest high-end gadgetificerede tandbørster, vi har mødt. Den er ikke bare elektrisk, men også Bluetooth-forbundet, så du kan koble den på mobilen. Derved er det muligt at få detaljeret statistik på din børstning og skræddersy den måde, der skal børstes på. Fortæller du appen, hvordan dit bid er, hvilken farve dine tænder har, og om du ryger eller drikker vin, te eller kaffe, vil den indstille børstningen derefter.

Se også:  5 tips når du køber robotplæneklipper

Du kan vælge mellem en række forudindstillede programmer, alt efter om du ønsker rensning, hvidtning, massage af gummerne mm., eller du kan selv lave dine egne programmer ved at vælge intensitet, tilstand og varighed. Indstillingerne sendes til tandbørsten, som husker dem fremadrettet. 

Indbygget OLED-touchdisplay

Det er også muligt at foretage indstillinger direkte på tandbørsten – på et OLED-touchdisplay i farver. 

Her vises også en lille timer, når du børster, og når du er færdig, kan du få en illustration af, hvor godt du er nået rundt i tænderne, og om der eventuelt skulle være områder, du ikke har fået dækket. Det er ret smart og en stor hjælp til at opnå en bedre børstning. 

Efterfølgende vil du i appen kunne se en samlet score og detaljeret info på tryk, dækning og varighed. Oplysningerne samles i månedlige og daglige rapporter, så du kan følge fremskridtet.

Se også:  Robomow RK 1000 [TEST]: Intelligent robot med kantklip

Tandbørsten er overraskende lydsvag, selvom den børster med en hastighed på op til 42.000 rpm.

Den ligger godt i hånden, er vandafvisende med IPX7 og klarer et pænt hårdt tryk. Der er desuden en tungebørste bagpå. 

En måned på batteri

Batteriet holder over en måned, hvis du børster 2 x 2 minutter om dagen, og tandbørsten kan oplades trådløst med en standard Qi-oplader eller den diskrete, medfølgende oplader.

Vi har testet tandbørsten sammen med en Smart UVC Toothbrus Sanitizer, som desinficerer tandbørsten med UV-lys.

Tandbørsten er derfor en smart løsning for dem, der ønsker at stå op til en helt ren tandbørste hver morgen. 

Samlet vurdering: 5 af 6 Stjerner


TAGS
fitness
Gadget
smart hjem
tandbørste

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S