Home » Lagerenheder » Kingston Fury Renegade 2 TB [TEST]: Hurtigt og holdbart ssd-drev
Kingston Fury Renegade 2 TB [TEST]: Hurtigt og holdbart ssd-drev

Kingston Fury Renegade 2 TB [TEST]: Hurtigt og holdbart ssd-drev

Share

Dette ssd-drev imponerer med høje læse- og skrivehastigheder. Vi kan bestemt anbefale drevet, hvis du ellers er parat til at betale prisen

Hvis man søger en form for bevis om, hvor stor en succes Phison E18 PCIe-controllerchippen til ssd’er er blevet, kan man tænke på, at Kingston Fury Renegade 2TB ikke er det eneste af Kingstons M.2-drev, der bruger den. Kingston KC3000 rummer også E18-controlleren. Hvad er det, som gør E18 så populær?

Phison PS5018-E18 (det er dens fulde navn) er en ottekanals-controller, der er produceret på TSMC’s 12 nm-proces. Den er konfigureret med i alt fem cpu-kerner, og tre af dem bruger ARM’s Cortex R5 IP, mens de resterende to er udviklet af Phison selv.

Seriøst udstyr

Phison mener, at E18 kan klare 7,4 GB/s sekventiel læseydelse og 7 GB/s skrivning, hvortil kommer en sjat på en million IOPS. Disse sekventielle tal er ikke langt fra det teoretiske maksimale 8 GB/s gennemløb hos et PCIe 4.0 M.2-interface, som denne og alle de andre ssd’er i denne test bruger. Det er altså et ret seriøst stykke udstyr.

Se også:  Windows 11 gør hurtige ssd-drev langsomme

Kingstons specifikationer for denne brug af E18-controlleren svarer stort set til Phisons. De maksimale læsninger for denne 2 TB-version af Fury Renegade er angivet til 7300 MB/s, og skrivning når op på 7000 MB/s – igen med et IOPS-tal på en million. Bortset fra controlleren siger Kingston, at Fury Renegade bruger TLC NAND, uden at man går i detaljer.

Vi er imidlertid temmelig sikre på, at drevet bruger Microns seneste 176-lags-chips. Og det er godt. Det siger vi uden at pille den tynde aluminiums-varmespreder af. Det ville være synd at gøre det, for dens avancerede lag af grafen er optimeret med henblik på optimeret varmeafledning.

Se også:  AData Legend 840 1 TB [TEST]: Testens fotomodel
Stor skriveholdbarhed

Interessant nok har Fury Renegade-drevet faktisk en smule mindre anvendelig plads ved enhver given kapacitet i sammenligning med dens KC3000-Kingston-slægtning. Det giver mulighed for at forsyne Fury Renegade-drevet med større redundans og dermed overlegen skriveholdbarhed.

KC3000-drevet på 2 TB er angivet til 1600 TB skrivninger, mens 2 TB-versionen af Fury Renegade kommer op på hele 2000 TB. Der er naturligvis stort set ingen, som løber ind i 1600 TB-muren i den virkelige verden. Men ekstra holdbarhed er altid beroligende, navnlig i det lange løb.

Apropos forsyning har dette drev også en fornuftig tildeling af højtydende SLC-cache. Den maksimale vedvarende ydelse bliver leveret for hele 700 GB, før SLC-cachen løber tør, og den underliggende ydelse hos TLC-chipsene kommer for en dag. Det er mange data at jonglere med, og det betyder, at dette drev kun sjældent vil falde tilbage på TLC som afløser for SLC-ydelsen.

TAGS
Kingston
lagerenhed
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S