Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Robotplæneklippere [STORTEST]: Lad robotten pleje din plæne

Med en robotplæneklipper kan du nyde sommeren uden slid og slæb i haven. Forskellen på markedets modeller er dog betydelig. Det viser denne test, hvor vi kigger nærmere på seks af de nyeste robotter<span class="Apple-converted-space"> </span>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er den gamle trofaste hånd-skubber pensionsmoden, så overvej om det ikke er tiden til at forkæle dig selv med en selvkørende robotplæneklipper. Så kan du læne dig tilbage og nyde sommeren, mens robotten plejer din plæne. 

Her tester vi seks forskellige modeller for at hjælpe dig til at finde den rette til din plæne.

https://www.altomdata.dk/5-tips-naar-du-koeber-robotplaeneklipper/

Testet på varieret terræn

Der er forskel på, hvor stort et areal de seks modeller er skabt til at slå. Det skal du selvfølgelig have med i overvejelserne, når du køber. Her kigger vi dog først og fremmest på funktionalitet og betjening. For det nytter ikke noget med en stor robotplæneklipper, der kan klare 2000 kvadratmeter, hvis den ikke kan finde rundt. Så hellere en lille og kvik model, der må køre flere gange.

[su_quote]
Testredaktøren mener:


”På en varieret plæne, som den vi testede på, ser man tydeligt, hvor stor forskellen på sensorer, intelligens og manøvreringsevner er. Forskellene vil jævne sig ud, jo bedre plejet en plæne man har med at gøre. Efterhånden som man får tæmmet græsset, vil de fleste robotter kunne udføre et fornuftigt stykke arbejde.”


Rasmus Elm Rasmussen

[/su_quote]
Denne test er foretaget på en cirka 900 kvadratmeter stor plæne med betydelige hældninger og spredte forhindringer. Plænen var alt andet end nyslået overalt. Visse steder var græsset op til en halv meter, mens det andre steder var mere medgørligt. 

Det har givet en god fornemmelse af, hvordan de seks testdeltagere klarer sig under forskellige forhold og dermed også af, hvilke der giver op, når vilkårerne bliver krævende, og hvem der klø på under selv de mest urimelige arbejdsforhold. Det er ikke altid de største, der kæmper hårdest.    

[su_quote]
Testredaktøren mener:


Teknologi skal gerne gøre livet nemmere, ikke mere kompliceret. Det er smart at kunne programmere fra mobilen og foretage andre indstillinger, men lad dig ikke forblænde af for mange smarte features. Jo mere den kan klare selv, jo mere tid får du til at slappe af i haven, når robotten knokler.


Rasmus Elm Rasmussen

[/su_quote]
Heldigvis er der på dette marked - imodsætning til de fleste andre områder af elektronikbranchen - en betydelig grad af standardisering.