Home » Router » Netgear Orbi NBK752 [TEST]: Dette mesh-system kan kobles på mobilnettet
Netgear Orbi NBK752 [TEST]: Dette mesh-system kan kobles på mobilnettet

Netgear Orbi NBK752 [TEST]: Dette mesh-system kan kobles på mobilnettet

Share

Dette skal være markedets første Wi-Fi 6-system med både 5G og tre frekvensbånd. Du kan med andre ord koble mesh-routeren på mobilnettet

Det mest opsigtsvækkende ved Netgear Orbi NBK752 er det indbyggede 5G mobil-hotspot. Det vil sige, at man med et SIM-kort og et mobilabonnement ikke behøver andet end strøm fra en stikkontakt for at komme online med et trådløst Wi-Fi 6-netværk.

Dog har Netgear måske taget munden lidt fuld ved i en pressemeddelelse at love ”superhurtige 5G-hastigheder til alle hjem, sommerhuse og hjemmekontorer.”

I dette hjørne af AOD er vi kunde hos YouSee. Via coax har vi en internetforbindelse med reelle hastigheder på 950 Mbps download og 550 Mbps upload. Hos denne signatur, hvor der er mindre end 500 meter til en mobil-antennefarm, kan vi med vores 5G-mobiltelefon og det testede NBK752-system komme op på omkring 180 Mbps download og 50 Mbps upload.

Se også:  3 Internet til hjemmet 5G [TEST]: Supernemt og rasende hurtigt bredbånd via 5G

Derfor anbefales det stærkt at tjekke signalforholdene netop dér, hvor sådan et system eventuelt skal bruges.
Hvor er det så en god idé med en stationær 5G-router?

Af et mesh-system i AX4200-klassen at være performer NBK752 rigtig godt, når det fødes af et coax-modem. Med 5G-signaler sættes grænsen af mobilnettet, som hos os leverer 180 Mbps download og 50 Mbps upload.

Alle steder, hvor der er brugbar 5G-mobiltelefoni, og hvor det samtidig er besværligt, dyrt eller umuligt at få en bedre kabelforbindelse end fastnetkobber med – op til! – 20 Mbps downloadhastighed. Her taler vi primært om ”udkantsdanmark”.

En ven i nabolaget har dog fravalgt coax til fordel for 5G, fordi det vil koste ham kassen for mere end 20 meter gravning gennem en anlagt have at få etableret en ny kabelforbindelse.

Se også:  Deco XE75 med Wi-Fi 6E [TEST]: Her får du ekstra trådløs båndbredde

Han lever fint med de omkring 350 Mbps, han kan tilgå med 5G fra sin matrikel. Man kan også vælge NBK752 for at have en backup-forbindelse, hvis noget går galt hos netudbyderen.

Teknik og performance

Til trods for den respektindgydende pris hører Netgear Orbi NBK752 rent teknisk til i den øvre mellemklasse for mesh-systemer.

AX4200 kan her oversættes til hastigheder på 600 Mbps på 2,4 GHz-båndet plus 1,2 Gbps på det ene 5 GHz-bånd og 2,4 Gbps på det andet. Tilslutningerne er der heller ikke ruttet med: På routeren er en WAN-port plus to LAN-porte, alle af 1GbE-typen, og på satellitten er der to 1GbE-porte. Desuden har routeren to SMA-bøsninger til eksterne antenner, som i givet fald skal tilkøbes.


TAGS
Mesh
netgear
router

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S