Home » AOD Pro » MSI Prestige 14 EVO [TEST]: Godt alternativ til de kendte mærker
MSI Prestige 14 EVO [TEST]: Godt alternativ til de kendte mærker

MSI Prestige 14 EVO [TEST]: Godt alternativ til de kendte mærker

Share

Elegant design og et meget behageligt tastatur gør MSI Prestige 14 EVO til et – måske lidt overraskende – stærkt alternativ til de kendte business-laptops

Der mangler ikke ligefrem kandidater til firmaets næste serie af business-laptops – markedet er stort. Denne model fra MSI er en ultrabærbar sag med god bestykning, 14”-skærm og et indbydende design. Til prisen på godt 8000 kroner (ekskl. moms) er der imidlertid mange konkurrenter, så hvad har MSI Prestige 14 EVO særligt at byde på for den travle erhvervsmand? 

Processoren er en 11. generations Intel Core i7 med op til 4,8 GHz flankeret af Intel iRIS-grafik, der er ret meget kvikkere end de ældre onboard-grafikkort fra Intel.

Hukommelsen på 16 GB er med PCIe 4.0, som sikrer tilstrækkelig hastighed, når maskinen presses, og der er en 512 GB stor harddisk – naturligvis af ssd-typen.

Alt dette er lidt over middel for prisklassen, og i praktisk brug noterer vi også en ret kvik maskine, der eksekverer opgaver hurtigt, ligesom den let håndterer at skulle skifte hurtigt mellem selv halvtunge programmer.

Se også:  ThinkPad'en bliver tyndere - nede på 11 mm

Skærmen har en full HD-opløsning og et ret skarpt billede, der på ingen måde er et ”glansbillede”, og skærmen skulle da også have en tæt på 100 procent korrekt sRGB-gengivelse. Der er god tyngde i farverne, som er tæt på det neutrale. Fint nok til lettere billedhandling onsite. Skærmen kan i øvrigt vippes ned til 180 grader.

God skrivestilling

Når du åbner skærmen, løfter bagsiden af tastaturdelen sig, så tastaturet vinkles fem grader. Det er et kendt trick, men bestemt positivt, for du opnår en god skivestilling. Og tak for det.

Tastaturet, som er i fuld størrelse, har særdeles velfungerende taster, der giver en nærmest lækker fornemmelse i fingrene. På dette punkt kan Prestige 14 EVO sagtens følge med de bedste professionelle bærbare fra Lenovo, som ellers er brancheledende.

Touchområdet er stort og meget præcist. Samspillet med maskinen er i det hele taget MSI’ens styrke. Læg dertil en godkendt vægt på 1,29 kilo og Windows Hello, som er hurtigt, når der skal åbnes. Her bruger man den nyeste Fido 2-teknologi, som sikrer bedre beskyttelse. Du kan også logge ind med fingertouch.

Se også:  Apple 13” MacBook Pro M1 [TEST]: Meget Mac for pengene

Batteritiden er op til 12 timer – i praksis, hvis maskinen presses, omkring de 10 timer. Det er godkendt til en dags arbejde, men ikke imponerende. Til gengæld kan Prestige 14 EVO lades op til 1,5 timers brug på bare 15 minutter, hævder MSI. Det holder reelt i vores praktiske test.

Alt i alt er MSI-computeren et forfriskende alternativ til de mere kendte varemærker på erhvervsmarkedet. Den tilbyder de forbindelser, vi forventer, og ydelsen er høj. Blæseren kører lige lovligt meget, også når pc’en ikke presses. Men Prestige 14 EVO bliver heldigvis aldrig decideret larmende.

Du kender måske MSI bedst for gaminghardware, men producenten kan tydeligvis mere end det. Konklusionen her er nemlig, at Prestige 14 EVO virkelig har noget særligt at byde på i et ellers tætbefolket business-marked. 

Tastaturet er i fuld størrelse og blandt de bedste, vi nogensinde har testet.


TAGS
Bærbar
Bærbar computer
Laptop
pc

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S