Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Gigabyte B660M DS3H AX DDR4: Når bundkortet skal være billigt

Det er et helt skrabet bundkort i den lave ende, vi tester her. Men det er klar til Intels 12. cpu-generation og kan fungere til spil.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er begrænsninger i billige bundkort, og det er endnu mere udtalt med billigere versioner af et lavpris-chipsæt. Men selvom dette Gigabyte-kort til 1000 kroner ganske afgjort er basalt, har man i det mindste prøvet at sikre, at de nødvendige funktioner er til stede og korrekte. Og det er et bundkort, som fungerer med 12. generations-cpu’erne fra Intel.

Dets mATX-format betyder, at der ikke er plads til flere PCIe-slots, og man får kun to M.2-porte til ssd’er, men det er i orden i en mainstream-gaming-pc.

Intet problem ved spil

Man får også Intels Wi-Fi 6-teknologi plus en standard LAN-forbindelse på 2,5 Gbps. Mere bekymrende er den ringe mængde USB-porte bagtil og også i de interne stik. Læg hertil den ultrasimple BIOS-menu – det var et mareridt at få adgang til den.

Det er ikke et kort, som man kan parre med en i9-processor til seriøse multi-threading-opgaver – dets VRM’er kan ikke levere strømmen i længere tid – men det er intet problem i forbindelse med spil.