Home » Router » Test: 802.11ac-router fra uventet kant
Test: 802.11ac-router fra uventet kant

Test: 802.11ac-router fra uventet kant

Share

En ting plejer at stå helt fast, Synology koncentrerer sig udelukkende om at producere NAS-servere, og det er med stor succes. Indtil nu, for Synology har lanceret deres egen Wi-Fi-router

Det er altid spændende at se, når producenter kaster sig over et nyt felt. Nogle gange har de gjort deres ‘hjemmearbejde’ og kommer godt fra start, andre gange er indlæringsprocessen lidt mere stejl.

Synology RT1900ac er en AC1900 MIMO-router med alle de fordele det måtte have, MU-MIMO understøttes dog ikke. I tråd med standarden har routeren en teoretisk båndbredde på 1300 Mbit/s over 5 GHz frekvensbåndet og 600 Mbit/s over 2,4 GHz frekvensbåndet.

Nøgternt betragtet ser routeren ikke ud af så meget, sammenlignet med dagens top-routere, der både har en anseelig størrelse, og hvor der er en indbyrdes konkurrence om at være mest iøjnefaldende.

RT1900ac er sammenlignet hermed lidt klein i det, designet er der ikke meget spræl ved, der er dog det særkende, at routeren er udstyret med to fødder, der løfter bagenden og får routeren til at hælde forover. Der medfølger også en løs støttefod, man kan montere bag på routeren.

Gør man det, kan routeren placeres i lodret position, og routeren kan deslige vægmonteres, så fleksibel er den i hvert fald, når det drejer sig om at kunne tilpasse den til omgivelserne.
Logisk genbrug

Se også:  Synology DiskStation DS420+ [TEST]: NAS til storbrugere og business

Synology har ganske vist ikke produceret routere før, men de er jo dybt forankrede i at levere netværksprodukter. Det er en kæmpe fordel, hvilket bliver tydeligt, når man vender blikket mod routerens ‘hjerte’, brugergrænsefladen.

Synology har heller ikke skulle begynde fra scratch. De har taget grundstrukturen fra deres DSM-operativsystem, og overført til routerverdenen i form af SRM (Synology Router Manager) brugergrænsefladen.

Kendere af Synologys NAS vil øjeblikkeligt føle sig hjemme i den meget brugervenlige og overskuelige webgrænseflade. Det bedste er, at det vil andre brugere også hurtigt føle sig.
RT1900ac understøtter alle de gængse sikkerhedsprotokoller, firewall, certifikatstyring, beskyttelse mod DoS-angreb hvis ønsket. Der er også trafikkontrol samt forældrekontrol, hvor man kan begrænse internettid til bestemte tidspunkter. Man kan også blokere internetsider ud fra indhold.

De forskellige indstillingsmuligheder er logik-opdelte med faneblade, der deler elementer op i sammenhørende grupper. Routeren kan sættes op til at være router, access point eller som trådløs klient.

Man har altid adgang til en ganske hjælpsom kontekstuel hjælpetekst, der letter forståelsen af, hvad man har med at gøre, når man skal vælge indstillinger.  

Gedigen ydelse
Synology RT1900ac klarer sig ganske godt, dog har 2,4 GHz frekvensbåndet vist sig ikke at nå specielt høje hastigheder, hvis der er for mange forhindringer mellem eller afstand mellem routeren og Wi-Fi-klienten.

Se også:  Linksys Velop MX5300 [TEST]: Linksys slår en sekser i Wi-Fi

Vi har brugt iperf benchmarkprogrammet til målinger. Det er foregået i et kontormiljø, mest med gipsvægge, men også beton i form af en trappeopgang.

Vi har målt fra 4 meters afstand, skråt på tværs af gangareal i et andet lokale, og flere andre steder helt op til 18 meter væk i to lokaliteter. Det har resulteret i følgende: 2,4 GHz frekvensbåndet klarer sig godt på tæt hold med hastigheder på 144 Mbit/s,  der falder trinvist til 114 Mbit/s, 78,8 Mbit/s og endelig 50,2 Mbit/s 18 meter væk.

For 5 GHz frekvensbåndet er tallene for de samme målepunkter 353 Mbit/s, 334 Mbit/s, 229 Mbit/s og endelig 220 Mbit/s over 18 meter afstand, her endte den anden måling på 18 meter på den anden lokalitet dog noget lavere med 154 Mbit/s.

Der må siges, at 5 GHz frekvensbåndet har såvel en god hastighed og evner at holde en god hastighed selv over afstand.  Routeren er ikke helt så stærk på 2,4 GHz frekvensbåndet, specielt når afstanden øges, og der er forhindringer mellem router og Wi-Fi klient.

Synology RT1900ac

Således ser en god og ganske godt ydende router til rimelige penge ud. Det er dog det indre, der overbeviser.


Synology RT1900ac
  • Ydelse
  • Rækkevidde
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger:

Vellykket router fra Synology, der til en fornuftig pris rummer det, de fleste har brug for. RT1900ac sætter ikke rekorder, men den er generelt hurtig og rækker langt på 5 GHz frekvensbåndet. Brugergrænsefladen er et pletskud , og Android apps er der også.

Pris: 1249 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
router
Synology

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S