Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Tenda Nova MW3/MW6: Mesh-system til under en tusse

Tenda har lanceret to mesh-systemer til priser, der skal være markedets laveste. Datatid TechLife har testet Nova MW3 og MW6, og vi afslører her, om produkterne dur trods den attraktive prisseddel.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et komplet netværkssystem med intelligent mesh-teknologi i tre enheder til en samlet pris på under en tusse. Det lyder næsten utroligt, men den er god nok: Produkterne kan købes hos Proshop, ComputerSalg og flere andre forhandlere, og de er også landet her på redaktionen, hvor vi har kørt dem gennem vores testprogram for netværksløsninger. Vær forberedt på et par overraskelser!

På fotos ser Nova MW3- og MW6-terningerne nydelige ud, men med en vægt på blot 178 gram oser MW3 ikke ligefrem af kvalitet. Den større MW6 minder om et Montana-reolsystem og tonser ud på hele 287 gram.

En tidsbesparelse, som mange vil sætte pris på, er parring fra fabrikken af de tre enheder i kassen. Man skal som bruger ikke rode med Bluetooth under opsætningen. Når den første enhed kører, skal man blot finde pladser med brugbare signaler – grønt lys på den enlige indikator – til de to andre.

Den medfølgende ”Quick Installation Guide” kommer på engelsk og 13 andre sprog, og dansk er ikke med på listen. Den tilhørende Tenda Wi-Fi-app er kun på engelsk, og vi har oplevet mere sexede udførelser. Udvalget af sikkerhedsfunktioner er også begrænset, og ”Parental Control” kan kun fastlægge, om og hvornår ungernes grej må tilgå internettet – ikke hvad de små må udsættes for.

Endelig har WAN/LAN-portene i det lille MW3-system kun en FE-klassificering, så kabelforbindelsernes hastighed er begrænset til 100 Mbps – ikke 1 Gbps, som vi er vant til at se på aktuelt netværksudstyr. Det vil sige, at det vil være spild af penge at have en hurtigere internetforbindelse.

Finder nemt hinanden

Det sværeste ved opsætningen er at få den første mesh-enhed sluttet til internettet, og det tager et par minutter, hvis man følger den trykte vejledning – og sin intuition, når skærmteksterne på smartphonen virker forvirrende.

Vi startede som altid med at sætte den første enhed i kontoret i kælderen, den anden i tv-stuen og den tredje på første sal. Ingen af enhederne havde problemer med at finde hinanden og få grønt lys i indikatoren.

Derefter kunne vi måle internethastighed med appen Speedtest på de sædvanlige fire positioner. Se skemaet, og vær opmærksom på, at det omfatter begge systemer, samt at resultaterne for Nova MW6 står med hvid skrift.

Det lille MW3-sæts præstationer begrænses af WAN/LAN-portenes båndbredde på 100 Mbps, men ellers er resultaterne fornuftige, når vi ser bort fra, at den ellers lynhurtige Samsung Galaxy S10 har svært ved at kommunikere med dette mesh-system. Som ventet kører det større og dyrere MW6-sæt noget hurtigere, men der findes hurtigere og mere brugervenlige systemer i samme prisklasse.
[wp-review id="3126633"]



[wp-review id="3126637"]




Teknisk set



  • Priser: 855 kr. (MW3), 1344 kr. (MW6)

  • Produkttype: Dual-Band Wi-Fi-system med mesh-teknologi

  • Processor: 600 MHz (MW3), 1 GHz (MW6)

  • Hukommelse: 8 MB flash + 64 MB ram (MW3), 8 MB flash + 128 MB ram (MW6)

  • Båndbredde: Op til 1,2 Gbps (300 + 867 Mbps)

  • Frekvensbånd: 2,4 GHz, 5 GHz, 802.11ac + gæstenetværk

  • Antenner: 2 interne

  • Porte: 2 x 1 100 Mbps LAN/WAN (MW3), 2 x 1 Gbps LAN/WAN (MW6)

  • Mål: 90 x 90 x 90 mm (MW3), 100 x 100 x 100 mm (MW6)

  • Vægt: 178 g (MW3), 287 g (MW6)

  • Energiforbrug (uden trafik/speedtest): 2,9/3,0 W (MW3), 4,2/4,9 W (MW6