Hej Danmark, hvor smarte er dine byer?

Hej Danmark, hvor smarte er dine byer?

Share

København er smart. Aarhus ligger på andenpladsen. Aalborg og Odense har lagt en smart city-strategi. Herning, Viborg og Ry og flere andre forbereder sig også. Så er Danmark ved at blive en smart-nation?

Der er fuld fart på udviklingen af smartbyer her i lille Dannevang. Vi bruger hvert år milliarder af kroner på at udvikle smarte tiltag og IoT-løsninger, men fælles for langt de fleste danske smart city-initiativer er imidlertid, at byer og kommuner har sat nogle uafhængige projekter i søen, der hver især dækker små, afgrænsede områder, men i det store billede er uden sammenhæng og helhed.

Derfor er Danmark generelt stadig en smule bagefter visionen om smart-byer, der er optimeret “ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum,” som ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter formulerede det i 2010.

Se også:  Kom igang med kvantecomputer

Udlandet har fået øjnene op for Danmark som en Smart City nation, fordi Danmark har en åben økonomi og en stor del af det danske BNP går gennem det offentlige. Det betyder, at der er tradition for, at det offentlige og det private arbejder sammen, og på det område har Danmark gode og lange traditioner, og det gør Danmark til et godt sted at gennemføre projekter.

McKinsey har netop lavet en rapport for Tuborgfondet, der viser, at vi kan automatisere 40 % af alle arbejdsopgaver ved at anvende eksisterende teknologi. Omregnet vil det svare til en million årsværk, idet et ”årsværk” svarer til 1924 timer pr. år eller med andre ord yder en fuldtidsansat 1 årsværk.

Big Data er ikke nødvendigvis gode data

Problemet er, at det råstof, der driver såvel danske som alle andre af verdens smart-byer, er data. I Danmark tikker gigantiske mængder af data ind fra både offentlige og private systemer, men hovedparten bliver bare ikke koordineret eller brugt efter en fast og hensigtsmæssig plan.
Især kniber det med private virksomheders behov for kommunale data, mens offentlige data som eksempelvis geodata, ejendomsdata og CVR-data både benyttes og efterspørges i stigende grad.

Frederiksberg og Ballerup, der er kommuner i hovedstadsområdet, er også ved at etablere et LoRa WAN-net.

Grunden er, ifølge smart city-eksperten Lasse Steenbock Vestergaard fra Alexandra Instituttet, at data kun giver brugbar information og mening efter analyse. Der ikke mange, der vil købe rå og ubehandlede data frisk fra sensorerne. Dertil kommer, at kommunernes datakvalitet svinger en del, ligesom de ikke er forpligtede til at opdatere deres åbne data i ensartet format. Der eksisterer simpelthen endnu ikke på hverken nationalt eller europæisk plan nogen samordning for formater og standarder, der kan sørge for en ensartet standard for smart city IoT-løsninger.

Det betyder desværre ofte, at systemer og platforme, der er udviklet hver for sig, ikke kan tale sammen, og på den måde risikerer mange danske kommuner at skulle ud efterfølgende og lave integration mellem hinandens systemer, som det for eksempel har været tilfældet med patientjournalerne i regionerne.

Hver anden by og kommune i Danmark vil være smart

Ifølge en rapport fra de uafhængige firmaer Arup og det danske CEDI er godt halvdelen af landets kommuner i gang med Smart City-projekter. Det hedder bl.a. i rapporten, at ”fra et økonomisk perspektiv, er Smart Cities-konceptet tillokkende for lokale politikere og regeringer, fordi smart-byer tiltrækker de bedste virksomheder, uddannelsessteder og medarbejdere.

Et CO2-neutralt København, vurderer Arup, vil til eksempel give flere lyst til at bo i byen og derfor være mindst 1 mia. kr. værd om året. Det globale marked for Smart Cities-løsninger er støt voksende og skønnes pt. at være omkring 9000 mia. danske kroner med en forventet årlig vækst på 17 %. ” Markedet består af en række af produkter og tjenesteydelser og tilhørende fysisk infrastruktur.

En by eller kommune, der vil etablere intelligent belysning, skal eksempelvis anskaffe software til deling og datalagring, hardware i form af sensorer og et hurtigere Wi-Fi-netværk, ligesom byen skal indtænke infrastruktur som LED-pærer, nye lygtepæle, rådgivning og indkøbsaftaler.

Del denne