Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Telmore-abonnenter kan sige farvel til simkortet

Telmores 700.000 abonnenter kan nu slippe for at bakse med et fysisk simkort. Teleudbyderen giver sine kunder mulighed for at vælge eSIM på smartphones og tablets, der understøtter teknologien.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du er Telmore-kunde træt af at bakse med fysiske simkort i mobilen eller tabletten, kan du i stedet vælge at gå over til eSIM.

eSIM er et indbygget simkort, der erstatter det fysiske simkort, og som man kan aktivere og skifte digitalt. Tilbuddet gælder alle Telmores 700.000 kunder, men kræver dog, at din smartphone eller tablet understøtter eSIM-teknologien.

”Vi er meget glade for at kunne tilbyde eSIM til vores kunder, som i høj grad efterspørger de funktionaliteter, som eSIM-teknologien fører med sig. eSIM giver vores kunder mulighed for at tilknytte flere numre til deres mobil, så de let kan skifte mellem deres arbejdsnummer og privatnummer direkte på enheden,” siger Henrik Lehman, direktør i Telmore.

Flere telefoner på et abonnement

eSIM-teknologien gør det blandt andet muligt at koble flere enheder til samme mobilabonnement. Man skal ikke længere flytte det lille, fysiske simkort fra enhed til enhed.

”Produkter med eSIM er et godt eksempel på den såkaldte "Internet of Things"-tendens, hvor ting som for eksempel urer, køleskabe og biler bliver forbundet i et digitalt økosystem på netværket. eSIM rummer et stort potentiale og vil ændre måden vi bruger teknologien på – både når det kommer til brugeroplevelse og digital adfærd – og det glæder os, at Telmores kunder nu kan tage del i mulighederne,” slutter Henrik Lehman.

Her er de enheder der dur

Ifølge Telmore understøtter følgende enheder i teleudbyderens sortiment eSIM-teknologien:
- Apple-smartphones (iPhone XR, iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone 11, iPhone 11 Pro, - iPhone 11 Pro Max)
- Motorola Razr
- Samsung Galaxy Fold
- Apple iPads

Telmore oplyser, at selskabet arbejder på også at kunne tilbyde eSIM på Apple Watch samt smartwatches med Android-styresystem, men der er endnu ikke nogen konkret dato for lanceringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere