Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Telia skruer op for 4G-hastighederne

I næste uge sætter Telia gang i et projekt, som skal bringe hastigheden og kapaciteten på 4G-netværket op, så man kan surfe hurtigere på nettet via smartphones, tablets eller laptops med mobilt internet. Det sker ved at tildele 4G-netværket mere spektrum, der tidligere var reserveret til 2G-kapacitet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Forbedringerne betyder, at det hele går hurtigere på nettet. Man kan sammenligne det med en haveslange, som simpelthen bliver dobbelt så tyk, så endnu mere vand kan strømme igennem. Hastighed og kapacitet betyder især meget for oplevelsen, når vi håndterer store filer og streamer video fra nettet, hvilket efterhånden er blevet hverdag for rigtig mange danskere,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telias mobilforretning.

Ændringen medfører konkret, at hastigheden øges fra 8-35 Mbit/s til 17-71 Mbit/s download i langt størstedelen af selskabets 4G-netværk, som lige nu dækker mere end 75 procent af befolkningen.

På grund af den høje befolkningstæthed har de største byer traditionelt været dér, hvor Telia har haft størst kapacitet på netværket. Her er mere tryk på forbruget, så der skal mere til at understøtte belastningen. Nu omfordeler selskabet spektrum fra 2G-netværket, som i dag udelukkende bruges som bredt dækkende sikkerhedsnet til tale og sms, til 4G, så endnu flere kan nå helt op på de højeste hastigheder:

”Det giver rigtig god mening at optimere fordelingen af spektrum. Det er altafgørende for, hvor hurtigt netværket er, og når stort set alle efterhånden har smartphones og bruger data – også via tablets og laptops - så er det kun naturligt, at netværket følger udviklingen og optimeres til 4G. Det er simpelthen et spørgsmål om, ikke alene at følge med tiden, men at fremtidssikre netværket,” siger Christoph Nørgaard.

Beboere på Bornholm har allerede fået glæde af de høje hastigheder, da Telia har gennemført tests på solskinsøen. I resten af landet gennemføres omfordelingen af spektrum i 1.800 Mhz frekvensbåndet natten til mandag i Nord- og Midtjylland, natten til tirsdag på Sjælland og natten til onsdag på Fyn og i det sydlige Jylland.

Denne første fase er forudsætningen for den efterfølgende hastighedsforøgelse, hvor Telia indledningsvis arbejder i de enkelte områder med fintuning og kvalitetssikring. Derefter vil man løbende kunne få glæde af de høje hastigheder, når projektet færdiggøres område for område. Netop det arbejde tager noget tid, hvorfor de første kunder i praksis vil mærke forbedringerne i begyndelsen af april. Hele projektet forventes gennemført i løbet af 2014.

Den brede 2G-dækning forbliver den samme, så man fortsat kan foretage opkald og sende sms’er i 99 % af landet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere