Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Teleselskaberne kender dig bedre end du tror

Der registreres langt flere oplysninger om de danske telekunder end de fleste er bevidst om. På årsbasis bliver det til hele 82.000 registreringer per dansker.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som en del af antiterrorpakken begyndte teleselskaberne i 2007 at registrere al brug af fastnet- og mobiltelefoni samt internet og elektronisk post, for at oplysningerne kunne udleveres til Politiets Efterretningstjeneste om nødvendigt. Man forventede at det årligt ville dreje sig om 15.000 oplysninger per dansker.

Nu viser det sig imidlertid at antallet er langt højere. Faktisk er vi samlet set helt oppe på 450 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoner og internet, hvilket beløber sig til 82.000 registreringer per dansker. Det skriver Business.dk.

Oveni købet overvejer man nu at underlægge alle taletidskort samt al internetbrug via biblioteker, gratis trådløse net og internetcafeer den samme strenge overvågning.

Business.dk har sammenfattet hvilke oplysninger teleselskaberne samler:

Drejer det sig om telefonsamtaler registreres nummeret der ringes fra og nummeret der ringes til samt hvornår der ringes og hvor længe samtalen varer.

Er der tale om mobiltelefonsamtaler registreres desuden hvilken mobilmast samtalen begynder og slutter på samt telefonens identifikationsnummer og tidspunktet, hvor et taletidskort aktiveres.

Sender du en sms eller mms vil teleselskabet registrere afsenderens nummer samt hvornår beskeden er sendt.

I forbindelse med e-post drejer det sig om afsenderens og modtagerens adresse samt afsendelsestidspunkt og ip-adresse. Når du surfer på nettet handler det om de besøgte websider, tidspunkt for besøg og MAC-adresse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere