Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Techsmarte møbler gavner miljøet

Takket være en NFC-chip bygget ind i Wehlers nye møbler, kan ejeren se, hvor plastmaterialet er samlet op, hvornår stolen er produceret, og hvornår den blev solgt. Det gør den bæredygtige mere transparent for køberen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Wehlers ECO-system er et nyt koncept, som for første gang giver danske forbrugere fuld indsigt i møblets historik. ECO-system består af en chip, som er monteret i møblet. Ved at anvende NFC-funktionen i en mobiltelefon får du adgang til en unik webside med en række oplysninger om præcis den stol, du har købt.

Wehlers møbelkollektion er lavet af recirkulerede materialer. Eksempelvis er sæde og ryg på R.U.M stolen lavet af 96 procent fiskenet, der er samlet ind i verdenshavene og R.U.M. Original E-affald har sæde og ryg af 96 procent genanvendt affald fra elektronikindustrien.

Se møblets historik

Med Wehlers ECO-system kan du se, hvor plastmaterialet i netop den stol, du sidder på, er samlet op - og hvornår. Du kan se, hvornår stolen er produceret, og hvornår den blev solgt. Hvis du sælger stolen, kan du overføre ejerskabet til den nye ejer, og dermed kan du følge din stols historik og den bæredygtige rejse, den gennemgår.

“Wehlers Eco-system giver køberen en indsigt i deres møbel, som er helt enestående. I stedet for at tale om bæredygtighed for den samlede produktion, tager vi den cirkulære tanke til et nyt niveau, hvor alle kan følge det enkelte produkt. Det er en unik dokumentation af vores mission: at genanvende, genbruge og reparere for at sikre, at det plast, vi samler ind, aldrig ender i havene igen,” siger stifter af Wehlers Henrik Holm.

En sideeffekt af Wehlers ECO-system er derfor, at din stol har en indbygget tyverisikring, fordi du med din mobiltelefon øjeblikkelig kan se, om sælgeren i virkeligheden er ejer af stolen - eller om der er tale om et kopiprodukt.

Sikrer transparens

Teknologien bag Wehlers ECO-system er skabt af den danske iværksættervirksomhed MiCollect, der udvikler teknologiske løsninger til en mere bæredygtig industri.

“MiCollect ønsker at sikre transparens på produkter, der kan understøtte øget genanvendelse og længere produktlevetider samt at undgå greenwashing. Løsningen, vi har skabt for Wehlers, er et bevis på dette. Fuld transparens for Wehlers R.U.M. stole, der netop er, som Wehlers siger: Et ECO-system, der fungerer og sikrer jordens ressourcer for fremtidige generationer. En cirkulær forretningsmodel,” siger direktør og medstifter af MiCollect Merete Skov Pedersen.

På nuværende tidspunkt er teknologien etableret på R.U.M-kollektionen, og den vil i løbet af den nærmeste fremtid blive udrullet til Wehlers øvrige produkter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere