Home » Hi-Fi » Legendarisk pladespiller kan igen købes fra næste måned – her er prisen
Legendarisk pladespiller kan igen købes fra næste måned – her er prisen

Legendarisk pladespiller kan igen købes fra næste måned – her er prisen

Share

Den genfødte Technics SL-1200 er på markedet i oktober, og den danske pris er nu annonceret

Vinylmarkedet boomer, og det betyder at gammelt grej, som ellers forlængst var lagt på hylden, bliver relevant igen. 

Technics SL-1200 er kendt som en af de bedste pladespillere, der nogensinde er produceret. Den blev solgt i læssevis i 70’erne. Det var ikke mindst den unikke direct drive-motor, der gjorde den eftertragtet. Ikke bare blandt DJs, som især tog den senere SL-1210’eren til sig, men også blandt hifi-nørder, som satte pris på den bælteløse mekanik, der gav stor stabilitet og et lavt niveau af støj.

Forbedret motor

Sidste år annoncerede Panasonics, som står bag Technics-brandet, at de var i gang med at genoplive den gamle klassiker. Ikke i en hundrede procent en-til-en-udgave, men i en forbedret udgave, der har ny motor, uden de ulemper, der knyttede sig til den gamle. Især det der kaldes “cogging”, har man arbejdet med at undgå. Små vibrationer og udsving i hastigheder, som forringer lyden. Dette problem har man simpelthen overvundet ved hjælp af en kerneløs direct drive.motor, suppleret af super-præcise sensorer, der sammen med en mikroprocessor hindrer udsving i rotationen. 

Se også:  Sony PS-LX310BT [TEST]: Giver en trådløs pladespiller nogen mening?

Technics SL-1200G består af en plinth i tre-lags konstruktion og pladetallerkenen er af kombineret messing og stål med en kraftig gummimåtte på toppen for høj stabilitet i omdrejninger men også for optimal modvirkning af vibrationer.

Tonearmen er konstrueret i et let magnesiummateriale som via koldstrækning skal opnå en høj dæmpeeffekt. Armen er monteret via Technics’ vanlige gyroleje med et centralt krydspunkt båret på højpræcisionslejer. 

Pladespillerens vægt er 18 kilo, så du skal ikke frygte at nålen hopper, hvis du tramper for voldsomt i stuen.

Datatid TechLife fik lov at lytte på Technics Sl-1200G på årets IFA-messe. Den lyder unægteligt godt. Der er bare en lille hage …

Se også:  Sony PS-LX310BT [TEST]: Giver en trådløs pladespiller nogen mening?
Koster kassen

Tidligere på året kom en limited edition-udgave, Sl-1200GAE, begrænset til kun 1200 eksemplarer. Nu kommer så en mere bredt tilgængelig version. Den rammer butikkerne i oktober, og du skal have den store pengepung op af lommen, hvis du vil have den hjem på hifi-hylden. Den danske pris står nemlig til 29.999 kroner. 


TAGS
pladespiller
SL-1200
Technics

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S