Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TDC klar til 4G+

Med 300 Mbit/s på mobilt bredbånd er TDC netop nu ved at udrulle fremtidens mobilnet. Med den såkaldte Carrier Aggregation teknologi er det muligt at fordoble den eksisterende hastighed i et mobilnet. Dermed bliver verdens hurtigste mobilnet dobbelt så hurtigt, når TDC åbner for mobile internethastigheder på 300 Mbit/s mod hidtil 150 Mbit/s.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For nemheds skyld kaldes Carrier Aggregation ofte 4G+, fordi teknologien er en videre udbygning af den allerede velkendte 4G-teknologi. Teknisk set betyder 4G+, at man samler datastrømmene fra to frekvensbånd og dermed kan doble op på de hastigheder, man normalt kan trække ovre 4G-nettet. Og det giver altså mulighed for at trække teoretiske datahastigheder på op til 300 Mbit/s.

Det er ellers kun en måned siden, at en global analyse konkluderede, at TDC’s 4G-netværk er verdens hurtigste mobilnet. Men de ekstremt høje hastigheder med 4G+ er i sig selv ikke et mål for TDC. Det handler om kundernes brugeroplevelse.

”4G+ er ikke kun et konkurrenceparameter, når vi taler hastighed. Dét at kunne samle datastrømmene handler nemlig også om at have kapacitet nok til at håndtere kunders stigende dataforbrug, og det kan vi også med 4G+,” fortæller koncerndirektør i TDC Operations Peter Schleidt.

Kun få mobiler understøtter

Foreløbig er det dog kun ganske få mobiltelefoner, der understøtter den nye teknologi. Derfor er det stadig kun de færreste kunder, der lige nu kan mærke forskellen. Men i takt med, at mobiltelefoner, tablets og tilhørende abonnementer også understøtter 4G+, vil den enkelte mobilbruger opleve et voldsomt løft i hastigheden på mobilt bredbånd.

Som kunde skal man dog ikke forvente at få 300 Mbit/s eller senere 1 Gbit/s helt for sig selv. Med mobilt internet bliver kapaciteten på den enkelte mobilmast nemlig delt mellem de aktive brugere på den pågældende mast.

”Det er samme princip som udbygning af motorveje. Flere spor giver i sig selv ikke højere hastighed. Men det betyder, at trafikken afvikles bedre og med mindre kø. Flere mennesker kan altså komme hurtigere frem samtidig – det samme gælder med 4G+, dog løftes max hastigheden løbende,” siger Peter Schleidt.

Yderligere 4G-opgraderinger på

Næste skridt for TDC er 4G+ på tre frekvenser, hvilket indebærer en tredobling af datahastigheden. Også denne teknologi har TDC testet og er klar til at åbne, når mobiltelefonerne for alvor understøtter den.

”Vi vil ikke sætte vores position som Danmarks bedste netværk over styr, derfor ser vi allerede på nye muligheder for at forbedre mobilnettet yderligere. I tillæg arbejder vi på at få implementeret 4G+ mellem forskellige master. Det betyder, at dækningen med den nye teknologi forbedres yderligere,” slutter Peter Schleidt.

4G+ er allerede i dag aktiveret på knap 500 master i hele landet, hvor kunderne vil kunne opleve spot til spot dækning på centrale områder i København, Aarhus, Odense, Ålborg samt større byer som Holstebro, Viborg, Esbjerg, Næstved og Slagelse.

TDC Group er Skandinaviens foretrukne udbyder af kommunikationsløsninger og home entertainment. Døgnet rundt sikrer koncernen millioner af skandinaviske husstande hurtig og let adgang til musik, tv og film på alle platforme, når som helst og hvor som helst. TDC Group ejer og driver fiber-, kobber-, coax- og mobilnet og er med sit pan-nordiske netværk den vigtigste udbyder af avancerede netværksløsninger til både store og små virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere