Home » TV » TCL 65DP660 [TEST]: Kæmpe-tv til utrolig pris
TCL 65DP660 [TEST]: Kæmpe-tv til utrolig pris

TCL 65DP660 [TEST]: Kæmpe-tv til utrolig pris

Share

TCL udfordrer grænserne for tv-skærmstørrelse i forhold til pris. Hvad mener du om 65 UHD-tommer i lækkert design til det samme, som en Samsung Galaxy S9 Plus koster lige nu?

Med smartphones som en markant undtagelse følger priserne på populære elektronikprodukter generelt én trend – nedad; og ingen steder går det hurtigere end på markedet for fladskærme. I sidste nummer af Datatid TechLife testede vi tre skærme på 55” og 60” til under 8000 kroner. Her ser vi på 65” til under 6000 kroner, og intet tyder på, at vi har nået bunden.

Kinesiske TCL er grundlagt i 1981 og beskæftiger i dag 75.000 medarbejdere. På firmaets hjemmeside kan man læse, at det regner sig for verdens hurtigst voksende tv-mærke og globalt ligger på en tredjeplads blandt producenter af LCD-tv. Det kan vi godt forstå, efter at vi har været i nærkontakt med den testede 65-tommer.

Vi er vant til, at firmaer skifter til plastik, når prisen skal ned. Sådan har TCL ikke gjort med 65DP660. Den smalle, diskrete ramme omkring LCD-panelet er af metal – aluminium for neden og stål for resten – og meget præcist forarbejdet. Designet er stilrent og diskret design, hvilket i vores øjne gør den store skærm mindre dominerende i et boligmiljø.

Det er også fint, at samtlige tilslutninger er orienteret sideværts, så tv’et kan komme helt ind til væggen. Dette er specielt relevant, fordi den nederste del af kabinettet er ret tyk – 72 mm.

Udvalget af tilslutninger er pænt uden at være prangende. Tre HDMI-terminaler og to USB-porte er dog rigeligt til os, og vi er glade for, at tv’et kommer med en indbygget satellit-tuner. TCL har valgt Android som styresystem og indbygget Chromecast-funktionalitet, så man kan spare omkring 600 kroner på en dongle i løs vægt, hvis man caster fra en Android-enhed. En efterhånden sjælden feature er HbbTV (Hybrid broadcast broadband TV), som prøver at kombinere streaming og tekst-tv. DR tilbyder HbbTV, men gør ikke alverden for at markedsføre tjenesten.

Ikke meget smart

65DP660 er selvfølgelig et ”smart tv”. Det leveres med et begrænset udvalg af apps, og det har vi det ærligt talt fint med, for et tv i denne prisklasse er snegle-langsomt i forhold til husets smartphones. Vi er også lykkelige for, at TCL ikke tvinger os ind på en startskærm, før vi kan vælge kilde.

I indstillingsmenuerne ville det være smart med hjælpetekster, som fortæller, hvad de mange forskellige parametre egentlig gør. Men man går nu ikke galt i byen ved at vælge ”Biograf” og skrue ned for eller helt deaktivere de forskellige ”billedforbedringer”. TCL vil gerne skåne miljøet, men den automatiske Eco-funktion kan få kantlyset til at variere, og det generer os især i mørke scener. Slå endelig denne feature fra!

TCL 65DP660
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
  • Samlet vurdering

Dommen

»TCL 65DP660 er et aggressivt prissat tv med metalfront, indbygget Chromecast, satellit-tuner og i de fleste situationer et godt billede til prisen. Smart-tv-delen er begrænset, og lyden er tynd uden tilkøbt lydbar.«

Pris: 5999 kr.
Teknologi: LCD-panel med
LED-kantbelysning
Størrelse: 65”
Opløsning: UHD/4K (3840 x 2160)
HDR: Ja
Tilslutninger: 3 x HDMI, 1 x USB 3.0, 1 x USB 2.0, LAN, Audio Out optisk, satellit, antenne, Analog AV In, hovedtelefon
Energiklasse: A+
Mål: 1451 x 889 x 268 mm (med fod)
Vægt: 22 kg

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Android HbbTV
LCD
TCL

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S