Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Wow! Porsche på vej med vild eldreven sportsvogn

Serieproduktionen af den første rent eldrevne Porsche starter næste år. Navnet bliver Taycan, og den vil præstere hidtil uhørt ydelse og udholdenhed.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Taycan betyder meget passende ”livlig, ung hest” og tager dermed udgangspunkt i det centrale element på Porsche logoet: Siden 1952 har der her været afbildet en springende hest.

”Vores nye eldrevne sportsvogn er stærk og omdrejningsvillig; en bil, som har udholdenhed til at tilbagelægge lange strækninger, og som står for frihed”, siger Oliver Blume, som er administrerende direktør hos Porsche AG. Samtidig signalerer navnet, der stammer fra det orientalske sprogområde: Her kommer den første eldrevne sportsvogn med sjælen fra en Porsche.

Sportsvognsproducenten fra Stuttgart offentliggjorde navnet på den første rent elektrisk drevne modelrække i forbindelse med festlighederne ”70 år med Porsche sportsvogne”.

Op til 500 km på en opladning

To permanent aktive synkronmotorer (PSM) med en systemydelse på over 600 hk (440 kW) accelererer den eldrevne sportsvogn fra 0-100 km/t på under 3,5 sek. og til 200 km/t på under 12 sek.

Dertil kommer en for elbiler hidtil uset udholdenhed, når det gælder præstationerne: Der kan foretages flere accelerationer umiddelbart efter hinanden, uden at det går ud over ydelsen.

Den maksimale rækkevidde udgør over 500 km i henhold til NEDC. Den firehjulstrukne bil er udstyret med 800 V-arkitektur, så den er forberedt til opladning med en lynoplader. Her kan man på ca. 4 min. lade energi til en rækkevidde på 100 km (i henhold til NEDC).

Navne med betydning

Navnene på bilerne har hos Porsche som udgangspunkt en konkret forbindelse til den pågældende model og dens egenskaber: Navnet Boxster beskriver kombinationen af boxermotor og roadster, Cayenne står for noget stærkt, Cayman er bidsk og adræt, en Panamera er mere end en gran turismo og ville også kunne vinde udholdenhedsløbet Carrera Panamericana. Navnet Macan er afledt af det indonesiske ord for tiger og kombinerer smidighed, kraft, fascination og dynamik.

En fordobling af fremtidsinvesteringerne

Frem mod 2022 vil Porsche investere over 6 milliarder euro i elektromobilitet: Dermed fordobler koncernen de oprindeligt planlagte investeringer.

Ud af de ekstra 3 milliarder euro går ca. 500 millioner euro til udviklingen af andre typer og varianter af Taycan, godt 1 milliard euro til elektrificering og hybridisering af den eksisterende produktportefølje, flere hundrede millioner til udbygning af fabrikkerne samt ca. 700 millioner euro til nye teknologier, ladeinfrastruktur og smart mobility.

Omfattende ombygninger udvidelser

På Porsches hovedfabrik i Zuffenhausen er man p.t. i gang med at opbygge et nyt lakereri og en separat montage til Taycan samt en transportbro til transport af de lakerede karrosserier og drivlinjeenheder til slutmontagen. Den eksisterende motorfabrik udbygges til produktionen af elmotorer, og karrosseriværket udvides. Hertil kommer investeringer i udviklingscentret i Weissach. Taycan skaber alene i Zuffenhausen ca. 1.200 nye arbejdspladser.

Jubilæum ”70 år med Porsche sportsvogne”

Sportsvognsproducenten markerer jubilæet i 2018 med en lang række aktiviteter. I weekenden den 16. og 17. juni tager Porsche imod medarbejdere, naboer og andre interesserede til en offentlig fejring på og omkring fabrikken i Zuffenhausen. Der vil være events for besøgende i alle aldre, fabriksrundvisninger, musik,foodtrucks, racerløb live fra 24-timers-løbet i Le Mans samt visning af fodbold-VM-kampen mellem Tyskland og Mexico. Entreen er gratis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere