Home » Tastatur » Tastaturet der svinger knapperne
Tastaturet der svinger knapperne

Tastaturet der svinger knapperne

Share

Logitech har sendt en ny version af deres Wave desktop-sæt på markedet.
Det kræver lidt tilvænning men man bliver hurtigt glad for at bruge
både mus og tastatur

Umiddelbart så ligner det sig selv, det gode Desktop Wave-sæt. Okay, navnet er rent faktisk Cordless Desktop Wave Pro, og udover et tastatur så indeholder det også en mus, og naturligvis en usb-dongle, som gør hele sættet trådløst.

Vanen tro, så er installationen af Logitech-produkter let. Tænd for dem, sæt usb-donglen i, og så er det faktisk klar til brug. Nuvel – der følger et stykke software med, som giver tastatur og mus nogle ekstra og meget spændende funktioner, men i den mest rå version, så virker såvel mus og tastatur, uden at der bliver gjort yderligere.

Vi installerede naturligvis den medfølgende software, og i løbet af ganske få minutter var vi så klar til at sætte vores tastatur og mus op, så de var tilpasset vores brug.

Specielt design

Inden vi kommer til den del af processen, er det værd at nævne, at navnet Wave ikke er helt tilfældigt valgt til tastaturet. Det er nemlig svunget ganske fint. Både op og ned, men også frem og tilbage. I bund og grund betyder det, at hænderne burde hvile lidt mere naturligt på tastaturet, og at alle taster burde ligge i den optimale vinkel i forhold til fingrene (dette forudsætter naturligvis, at du bruger 10-finger-systemet til at skrive med. »Søg-og-du-skal-finde«-systemet har ingen specielle gevinster med dette tastatur).

Se også:  Vildt billig Logitech-mus lover trådløs præcision og komfortabelt design

Samtidig er der påsat en meget behagelig blød forlængerplade på tastaturet, som dine håndled hviler på. Alt i alt bør det give dig en bedre oplevelse, når du bruger tastaturet.

Det er altid svært at bedømme den slags, men undertegnede, der i løbet af de sidste 17 år har brugt et utal af forskellige tastaturer, er ikke i tvivl. Når først du har vænnet dig til tastaturet, så er det markant bedre end mange andre, der er på markedet. I starten er der en tendens til at lave mange slåfejl – tasterne sidder ikke helt som vanligt, men efter et par timers brug bliver man vant til at bruge det nye tastatur, og antallet af slåfejl falder tilbage til normalen.

Musen fortjener også en lille omtale rent designmæssigt. Den virker nemlig umiddelbart ret stor, men langt de fleste vil alligevel føle det behageligt at bruge denne mus. Den ligger rigtig godt i hånden, og tommelfingeren hviler behageligt på en lille plade, der for resten også er en knap, men det kommer vi tilbage til.

Se også:  Logitech Ergo K860 [TEST]: Ergonomi til tastearbejdet

Softwaren giver muligheder

Den software, der følger med sættet, tilfører såvel mus som tastatur nogle ekstra funktioner. Tastaturet er udstyret med et antal knapper, som kan programmeres, når softwaren er installeret, så du kan zoome i dokumenter, starte specielle programmer, åbne mapper eller dokumenter op, blot ved at klikke på en knap på tastaturet.

For en person som undertegnede, der skriver rigtig meget i løbet af en dag, er den slags rigtig rart, for det minimerer antallet af gange, jeg skal flytte hænderne fra tastaturet og bruge min mus til at klikke på skærmen. Og dette tastatur er meget fleksibelt med hensyn til programmering. Selv taster, der har en fast programmering fra start af, kan ændres, hvilket giver en stor smidighed i brugen af tastaturet.

Musen kan også programmeres, og så har den fået en meget uventet tast – nemlig en, der ligger i den plade tommelfingeren hviler på. Som standard er den programmeret til at være en »skift dokument tast«, hvilket naturligvis kan ændres efter behov.
Der er også kommet en knap på musen, der direkte ændrer musens følsomhed, og det er faktisk ret genialt.

Alt i alt et rigtig godt desktop-sæt og Alt om DATA kan kun på det varmeste anbefale det.


Cordless Desktop Wave Pro
  • Brugervenlighed
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Det kræver lidt tilvænning, men så er såvel tastatur som mus
behageligt at bruge, og de mange programmeringsmuligheder øger
brugbarheden markant.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
desktop
Logitech

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S