Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Bemærk, at når vi siger membran, taler vi om dome-switched tastaturer (modsat den flade variant, du måske har på din mikroovn), og vi ser på Wooting One som vores typiske eksempel på optisk. Mekanisk er på dette stade i udviklingen ikke noget, vi kan definere så nøjagtigt, og derfor anlægger vi et bredere syn her ...
1. omgang: Reaktionstid
Vi synes gerne, at jo hurtigere et tastatur reagerer, desto bedre er det. I mange henseender har vi ret: Tidlig tastefunktion reducerer belastningen af senerne, fordi der kræves en lettere berøring, og man undgår det chok, som tilbageslaget sender ned til håndleddene. Man opnår også en femtosekund-fordel i Twitch-spil, men hvis man ikke er Starcraft-professionel, er gevinsten mindre, end man tror.
Uanset hvad man lægger vægt på, er det membran, der taber her. Visse udgaver kan have en kuppel og en aktuator, der behandler den relevante kontakt på kredsløbet hurtigere, men man vil stort set altid skulle gå hele vejen med tasten. Mekanisk er en blandet affære, når man tager forskellen på aktuationspunkter og fjederstivhed mellem forskellige tastetryk i betragtning, men den meget store række valgmuligheder betyder, at noget passende – og passende følsomt – altid er lige om hjørnet.
Men med optiske kontakter har vi i det mindste at gøre med den mekanisk-optiske kombination hos Wooting One, som kan være så responsiv, som man ønsker. Her har du nemlig mulighed for at skræddersy dit aktuationspunkt til lige det niveau, som dine fingre elsker. Alt dette plus optiske switche giver typisk den korteste tilbageslagstid.
Vinder: Optisk
2. omgang: Fornemmelse
Der er forskellige meninger om den subjektive fornemmelse ved tastaturer. Det er svært at udpege en vinder uden at fornærme en del af tastaturmiljøet. Det er for eksempel meget nemt at nedgøre membran-fans – disse stakkels vildførte masochister, der elsker at tampe løs på skvulpende gummikupler i stedet for at nyde den rette oplevelse med mekaniske switche.
Men det ville være både forkert og fordomsfuldt at gøre det, og derfor lader vi være. Og der findes også hybridprodukter, såkaldte “membranical” kimærer, der i nogen grad forbedrer fornemmelsen. Der findes også mekaniske tastaturer, som – i hvert fald for vores fingre – føles som det rene ragelse. Fjern klikket, og man kan sagtens få noget rod ud af sine tastaturswitche.
Optisk stammer fra 1960’erne, men teknologien er stadig under udvikling, og der er i øjeblikket ikke meget at vælge imellem på dette stade. I teorien burde optiske tastaturer føre til mekaniske key-switch-løsninger, der ikke behøver at falde ind under de sædvanlige normer. Det kan ende med, at de føles helt anderledes, men den fortsatte udvikling af formatet vil afhænge af, om deres popularitet stiger.
Vinder: Mekanisk
3. omgang: Valuta for pengene
Vi vil ikke foreslå, at du vælger et tasta-tur på baggrund af en meget lav pris, men det er naturligvis din egen afgørelse. Der er imidlertid situationer, hvor det giver mening af betale lidt mere. Du er måske ude efter et ekstra tastatur; du vil måske køre en Raspberry Pi uden at skulle tage dit hovedtastatur ud af stikket.
Du har måske lyst til at lave et makrotastatur, eller du vil bruge tastaturet i et miljø, hvor andre switches sandsynligvis vil svigte. I disse tilfælde – eller hvis du er mere eller mindre flad (og i så fald undskylder vi vores løssluppenhed) – er et membrantastatur langt det bedste bud. Hybridtastaturerne er gerne en anelse dyrere end vores standardmembran, men så får man også mere at lege med.
En mekanisk løsning, selv når den er allermest enkel, er ikke lige det, vi vil kalde billig. Man kan nemt komme af med lige lovlig mange penge, hvis man vil have skræddersyede løsninger. Og hvis dit valg falder på optisk, er priserne også højere i den billige ende. Derfor er vi glade for at kunne erklære, at der i det mindste i denne kategori kun kan blive tale om én vinder.
Vinder: Membran
4. omgang: Belysning
RGB synes at være mest fremherskende på det mekaniske område, men mange fysiske switche er ikke særlig venlige over for denne teknologi. Kast et blik på et gennemsnitligt mekanisk tastatur og på tegnenes placering på hver test – der er en tilbøjelighed til, at de ikke er centrerede, men skubbet mod tastens øverste kant, fordi deres LED’er er blevet skubbet ud af switchmekanismen.
Der er nogle undtagelser fra denne regel (for eksempel Logitech/Omrons Romer-G-switche, som vi elsker, mens andre ikke er så begejstrede). Teknikken består i at lave en udhulet mekanisme, der placerer LED’en centralt. Det reducerer den lysmængde, som andre LED’er udsender, og det er enten en velsignelse eller en jammer, afhængig af din forkærlighed for praleri.
Tak til den nye generation af kinesiske membranmekaniske hybrider for at tvinge priserne på belyste tastaturer ned. Der er intet, der forhindrer membrantastaturer i at levere de samme RGB-tricks, som man kan se hos mekaniske tastaturer – og det kan man for eksempel se hos Razer Deathadder Chroma. Optisk er ikke ude af billedet: Til trods for, at switchene satser på lys til aktuation, har stort set alle de eksempler, vi har set, leveret overbevisende illumination.
Uafgjort: Mekanisk, Membran, Optisk
5. omgang: Driftssikkerhed
Tastaturproducenter elsker at prale med antallet af aktiveringer, som deres switche kan præstere. Det er som regel meningsløst. Hvad sker der efter dette tal? Bryder de i brand? Bliver de til støv? Holder de op med at fungere? Selv den flittigste skribent eller gamer når næppe frem til tærsklen på mange millioner før den næste tastaturopgradering, og der er derfor kun få af os, der får syn for sagen. Hvad vi imidlertid ved, er, at mekaniske switche er den hurtigste rute til nedbrud, fordi de er afhængige af nøjagtig interaktion mellem bevægelige dele.
Optiske switche bør holde længst, medmindre de gror til i støv eller bruger fejlbehæftede sensorer. Det skyldes, at deres aktuatorer lever videre, efter at switchens mekaniske del er holdt op med at virke ordentligt. Membran er heller ikke kortlivet, forudsat at tastaturets kredsløb forbliver intakt, og kontaktpunkterne ikke bryder sammen. Når man tager i betragtning, at mange optiske og mekaniske tastaturer gør det muligt at udskifte tasterne, består den bedste målestok muligvis i, hvad disse tastaturer kan modstå. Og mens vi er fristet til at give membran sejren, gyser vi ved tanken om siliciumbeklædte tastaturer, der virker under vandoverfladen.
Uafgjort: Mekanisk, Membran, Optisk
Og vinderen er ...
Vi er meget imponerede over optiske tastaturers potentiale, når det gælder den måde, vi skriver på. De hurtige switche og det åbne designrum er meget interessant, og analog følsomhed har en masse potentiale. Det samme gælder muligheden for at tildele mere end én funktion til en tast, afhængig af hvor langt ned den bliver trykket – som man ser det hos Wooting One. Men på trods af, at vi har sagt, at prisen ikke bør være afgørende, er situationen lige nu den, at mekaniske tastaturer giver mere variation for færre penge – eller større tilpasningsdygtighed, hvis man er parat til at betale mange penge. Så det bliver altså de mekaniske der får sejren i denne omgang.
Membrantastaturer er samtidig lige så ringe, som de altid har været, eller bedre, end de nogensinde har været – afhængig af om man køber en billig udgave eller en mere avanceret membranical-model. Vi er imidlertid entusiaster, vi skriver og spiller, og der er stadig ikke noget at diskutere: Den bedste fornemmelse, den gode lyd og det sejeste udseende – de er alle i den mekaniske lejr. Det skal ikke afholde dig fra at prøve noget andet, men hvis vi skulle købe et nyt tastatur, ville det være den vej, vi ville gå.