Tankelæsning for begyndere

Tankelæsning for begyndere

Share

Tankelæserhjelmen styrer din pc, og reklamer læser dine tanker. Begge dele er lige om hjørnet, hvis man skal tro de jublende opfindere. Men sandheden er betydeligt mere jordnær.

Det er i dag næsten muligt at købe produkter, som ”læser” vores tanker. Og forskere har klart vist, at det er muligt at lave noget, der i høj grad ligner tankelæsning ved hjælp af avancerede scanninger af hjernen.

Men der er al mulig grund til at hive en stor spand koldt vand direkte i blodårerne. Tankelæsning er ikke så let, som man tror, og meget af det, der kaldes tankelæsning, er noget meget simplere.

Vi er alle tankelæsere

I vores daglige tilværelse læser vi hele tiden tankerne hos mennesker omkring os. Når vi kigger på en anden persons ansigtsudtryk eller lytter til, hvordan de modulerer deres stemme, så forsøger vi hele tiden at tolke, hvad de mener.
I de fleste tilfælde er vi i stand til at aflæse en stemning ret præcist.

I andre tilfælde er en slags tankelæsning nødvendig, før vi for eksempel forstår om en sætning er humoristisk eller alvorligt ment.
En stor del af vores sociale liv er baseret på, at vi hele tiden udsender signaler om vores tanker via ansigt og stemme.

Løgnedetektor

En anden type tankelæsning, som er vældigt populært på tv, er løgnedetektorer. De forsøger at lave den meget simple tankelæsning, hvor man afgør om en person taler sandt eller falskt.

Det er superprimitivt, men det er faktisk en slags tankelæsning, hvor man med måling af kroppens respons forsøger at sige noget om især anspændthed ved det sagte – teorien er, at vi bliver anspændte, når vi lyver. Løgnedetektorer er stort set miskrediterede, fordi deres sikkerhed ikke er meget højere end tilfældigt gætteri – især er det muligt at træne til løgnedetektortest, så man kan forvirre eller direkte ødelægge den.

Reklamer

Beslægtet med løgnedetektortesten er et reklameskilt, man arbejder med i reklameverdenen. Det holder øje med de mennesker, der kigger på det. Så kan man enten lave eyetracking, hvor man måler, hvad personerne kigger på, eller man kan lave analyser af deres ansigtsudtryk.

Begge dele giver en idé om, hvordan folk reagerer på reklamen. Det er ikke decideret tankelæsning endnu, men det er et forsøg på at forstå, hvad vi tænker ved at kigge på vores ansigt.

For reklamebranchen er fidusen, at man kan måle tusindvis af mennesker i naturlige omgivelser og få præcis viden om, hvordan mennesker reagerer på de forskellige slags reklamer – og man nøjes selvfølgelig ikke med at analysere ansigtsudtryk, men gætter som minimum også på, hvad personens køn og alder er.

Det er måske ikke tankelæsning, som vi normalt forestiller os, men det fortæller noget om, hvad der foregår inde i hovedet på os.

Tænkehatten

I gamle dages Anders And blade havde Georg Gearløs en tænkehat, han tog på, når han skulle opfinde. Det var en sjov, lille skorsten med et par fugleunger – en knasende skør idé, og formålet var nok mest at virke inspirerende på den gode Gearløs.

Emotivs Epoc er en anden slags tænkehat. Den forsøger at læse dine tanker ved at måle de elektriske svingninger, der sker i hjernen.

Det er det samme man gør med et såkaldte EEG – ElektroEnceFalogram. Hjernecellerne i vores hjerne laver små, elektriske bølger, når de sender signaler til hinanden. En del af cellernes måde at virke på – man ved ikke helt hvordan eller hvorfor – er at koordinere disse bølger.

Derfor kan bølgerne blive så kraftige, at de kan måles uden på kraniet. Denne elektriske aktivitet har været kendt i tæt på hundrede år, og man har i mange år brugt den til at diagnosticere for eksempel epilepsi.

Men bølgerne i hjernen er ikke tanker – meget langt fra. Vi har omkring hundrede milliarder celler i hjernen, og man har en teori om, at der skal mindst omkring tusinde celler til at for at give en tanke, som vi kan opleve som bevidst.
De elektriske bølger man måler med EEG – eller med Emotivs hjelm – kommer fra millioner af nerveceller og er en slags overordnede bølger i hjernen.

Man ved i øvrigt heller ikke om en tanke befinder sig ét sted i hjernen eller bredt ud over det hele – eller begge dele eller noget helt tredje.

Emotivs Epoc tankelæserhjelm er denne lille, lette sag. Følerne måler elektricitet forskellige steder i hjernen.

Myldretidstænkning

Det er helt sikkert, at EEG ikke kan måle tanker – der måles kun få steder, og målingen er meget grov. Det man kan gøre med denne teknologi er, at måle nogle overordnede fænomener i hjernen, som vi faktisk har indflydelse på.

Vi kan næsten alle lære at få hjernen til at udsende et bestemt signal – eller rettere vi kan lære at lave nogle små ændringer i den kæmpestore trafik af signaler, der foregår hele tiden i hjernen.

Man kunne sammenligne det med hele København i myldretiden – men hjernen er bare større, for hver trafikant på gaden i København har hjernen gang i 100.000 nerveceller.

Vi kan så ændre på noget, der svarer til, at bilisterne dytter lidt mere i den nordlige del af byen eller måske kører lidt hurtigere i den venstre side af byen.
Det giver nogle svingninger i det generelle mønster, som Emotivs apparat kan måle.

Nogle få signaler

På den måde kan man omsætte det til et groft signal. Emotiv har endnu ikke fortalt, hvor meget de kan få deres headset til at gøre. Men det typiske ville være at skelne mellem måske 10 forskellige kommandoer, som hurtigere/langsommere, gå til højre/venstre og lignende.

Det er altså ret begrænset, hvor meget man kan bruge det til – og der er bestemt ikke tale om, at hjelmen pludselig kan få computere til at gøre, hvad man tænker på.

Oven i købet er det langsomt. Emotiv har heller ikke fortalt, hvor hurtigt de kan forstå en ordre, men andre offentliggjorte eksperimenter kan kun forstå omkring en ordre i sekundet – altså betydeligt langsommere end vi kan håndtere mus og tastatur.

Emotiv har en anden interessant detalje i baghånden, nemlig en måling af vores følelsestilstand. Det er også en grov måling af nogle få meget generelle tilstande, men yderst interessant, hvis det kan kombineres med spil eller vores generelle arbejde.

Rigtig tankelæsning

For et års tid siden var der overskrifter i aviserne med det budskab, at nu havde man fotograferet en tanke for første gang. Det var på en måde rigtigt, men også håbløst overdrevet.

Den teknologi man havde brugt til at tage et billede af tanken, hedder fMRI. Det står for functional Magnetic Resonance Imaging. Det er kompliceret at forklare, men det korte af det lange er, at det måler blodgennemstrømningen i en del af hjernen. Så når forskerne viser et billede af en tanke, så viser de altså en stump af hjernen, hvor de kan se, at der strømmer mere blod, end der gjorde et øjeblik før.

Det tager man som udtryk for, at den stump hjerne skal bruge mere ilt. Teorien er, at det skal den, fordi der foregår mere arbejde, nemlig den pågældende tanke.

Men faktisk har man ikke den fjerneste anelse om, hvorvidt en tanke virkelig kræver mere energi, eller om der eksisterer et meget mere kompliceret forhold mellem energiforbrug og tanker.

Det er ikke særlig svært at forestille sig, at fravær af aktivitet kan være lige så vigtigt aktivitet – det svarer til pausernes betydning i musikken.

Tankelæsning i en tank

fMRI-scanninger kræver et gigantisk apparat, fordi det kræver en uhyggeligt kraftig magnet på størrelse med et lille hus. Når man scannes, ligger man i en slags tank, der ikke ligner noget naturligt miljø, så det kan også være svært at lave forsøg med naturlig tænkning.

Ikke desto mindre er det lykkedes at lave flere interessante forsøg, hvor der er tale om reel tankelæsning. Et af dem gik ud på at vise forsøgspersonerne forskellige typer af figurer på en skærm, mens de lå i scanneren. Først i en kalibreringsfase, hvor forskerne vidste hvilke billeder, der blev vist. På den måde kunne de måle, hvordan forsøgspersonens tanker så ud, når de kiggede på denne type grafik.

Bagefter blev forsøget gentaget, men nu blev grafikken vist i en tilfældig sekvens, som forskerne ikke vidste noget om. De skulle – eller rettere en særlig software de havde lavet, skulle – forsøge at gætte ud fra målingerne hvilken grafik, der blev vist hvornår.

Det lykkedes dem rigtig godt. De kunne med høj grad af sikkerhed gætte de rigtige grafikker.

Men som tankelæsning er det stadig ikke noget særligt. Der er kun mulighed for at vælge et begrænset antal stykker grafik, så det er lidt som en multichoice test – der er snævre grænser for, hvor galt man kan gætte, og man vil altid score nogle rigtige.

Hvis forsøgspersonerne havde mulighed for at se et stykke grafik af et hvilket som helst udseende, ville det helt klart være umuligt for forskerne at gengive, hvordan det så ud. Og det ville være helt umuligt at opdage indholdet af en mere abstrakt tanke som ”Tror du, at tante Thora tænker på torsk om torsdagen?”.

Men forsøget er alligevel en slags bevis for, at tankelæsning kan lade sig gøre, for forskerne er jo lykkedes med at knytte nogle fysiske og målbare kendetegn ved hjernen – nemlig scanningsmålingerne – sammen med noget, der foregik i hjernen – nemlig oplevelsen af grafikken.

Sådan ser billedet af en tanke ud. Det er en fMRI-scanning af hjernen. Den er set foroven med øjnene øverst. På billedet til venstre tænker personen på selleri og til højre på fly. Noget kunne tyde på, at ordet fly giver meget større aktivitet i hjernen.

Tænk hammer og selleri

De nyeste forsøg på området er da også gevaldigt på vej til rigtig tankelæsning: En amerikansk forsker har vist, det er muligt at genkende bestemte begreber i hjernen. Hvis for eksempel en person tænker på ordet hammer, så danner det et særligt mønster i hjernen, som er genkendeligt.

Det er det endda, selvom to personer formentlig forbinder ret forskellige ting med ordet. Dette forsøg er yderst interessant, fordi det viser, at vi måske har nogle fælles hjernemønstre, som altid er de samme for de samme tanker.

Det er helt essentielt, hvis man nogensinde skal kunne læse tanker – hvis vi alle sammen brugte vores hjerne på vores helt specielle måde, så var det ikke muligt at genkende tanker. Men så var det sandsynligvis heller ikke muligt for os at forstå hinanden.

En anden forsker har vist, at det er muligt at se en hjernes forståelse af rum. Det er en ung, engelsk forsker, der har brugt et computerspil, hvor han har vist, at det er muligt at aflæse hjernens forståelse af de øvrige personers placering i spillet. Det er et ret interessant forsøg, fordi det er mere abstrakt forståelse, der her bliver aflæst.

Tanker om mord

Endelig er der forsøg, der har vist, at man kan måle om hjernen genkender noget. Det er en teknologi, som politi og efterretningstjenester er ret interesseret i, fordi det kan virke som en avanceret og meget sikker løgnedetektor.

Hvis man viser en indbrudstyv et billede af et rum, så er det tænkeligt, at han overbevisende kan sige, at han aldrig har været der. Men hvis hans hjerne tydeligt signalerer, at den genkender rummet, så er det nok den, vi tror på.
Det ville virkelig være en kedelig situation at blive modsagt af sin hjerne.

Emotivs headset skulle være på gaden, når du læser dette, men det har de lovet før uden at holde det.

Del denne