Home » Router » Talon AD7200 [TEST]: Verdens hurtigste router?
Talon AD7200 [TEST]: Verdens hurtigste router?

Talon AD7200 [TEST]: Verdens hurtigste router?

Share

En opgivet tophastighed på 7.200 Mbps gør TP-Link Talon AD7200 til verdens hurtigste router lige nu. Men det er ikke så nemt at få glæde af dens enorme kapacitet

Routeren er en af de vitale it-enheder, som gennemgår den største udvikling. Der er to teknologiske udfordringer. Både i boliger og virksomheder er det vigtigt at have den bedst mulige trådløse dækning til bærbare enheder. Samtidig kan data-trafikken kun gå for langsomt, når stadig flere brugere vil kunne streame indhold med høj opløsning som f.eks. UHD/4K-film.

Hidtil har vi været begrænset til dual-band Wi-Fi-standarderne 802.11ac og den ældre 802.11n i routere i forskellige hastighedsklasser og til meget forskellige priser. Nu er en ny standard ved at blive rullet ud. Den hedder egentlig 802.11ad, men det ser ud til, at den vil blive markedsført med det mere sexede navn ”WiGig”, hvor ”Gig” er en forkortelse af giga, som igen betyder milliard.

Se også:  TP-Link Kasa Cam Outdoor [TEST]: Lille og monteringsvenligt

Standard og standard. Som altid med Wi-Fi venter router-firmaerne ikke med at lancere produkter, til en ny standard er formelt vedtaget. I princippet kan det derfor ikke udelukkes, at 802.11ad skal ændres undervejs, men indtil nu er det gået meget godt med 802.11n og 802.11ac, så mon det ikke også lykkes denne gang?

Verdensnyhed

Som det første firma i verden kan TP-Link tilbyde en 802.11ad-router til private forbrugere, og prisen for TP-Link Talon AD7200 på noget under 3000 kroner kan ikke betegnes som afskrækkende.

En Wi-Fi-kapacitet på over 7 Gbps er et enormt tal, der kræver lidt forklaring. Som det er normalt i branchen, lægger man de teoretiske hastigheder på de enkelte bånd sammen, og ved at bruge 60 GHz-båndet, som alene kan rumme 4.600 Mbps, sammen med 2,4 GHz- og 5 GHz-båndene, får man en suveræn praleværdi. 60 GHz-båndet, hvor den enkelte kanal har en båndbredde på 2,16 GHz, er perfekt til overførsel af store mængder data. Der er selvfølgelig også en bagside på enhver medalje, og den er her, at jo højere man går op i frekvens, desto kortere bliver signalernes rækkevidde. Hos mig kan 2,4 GHz række fra kontoret i kælderen til kvisten på første sal, og 5 GHz kan forsyne maksimalt to etager med en avanceret router. Ved 60 GHz opgives rækkevidden til 10 meter, og produkterne skal kunne ”se” hinanden. De ultrakorte 60 GHz-bølger kan således ikke passere gennem vægge og etageadskillelser.

Se også:  TP-Link AX3000 Deco X60 [TEST]: Få fuld tryk på hjemmets internet

  • Ydelse
  • Rækkevidde
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
4.5

Sammenfatning

»TP-Link Talon AD7200 er en router, der virkelig kan betegnes som værende forud for sin tid, idet den i skrivende stund (ultimo november 2016) er det eneste tilgængelige produkt med 802.11ad-teknologi. Det er fantastisk, at man nu kan få en trådløs gigabit-forbindelse, som rækker til et rum, men heller ikke mere. Alt om DATA er ikke i tvivl om, at 60 GHz-båndet er en del af fremtiden, men her og nu er det billigere – og langt mindre sexet – at trække et kabel.«

Nøgletal
Pris: 2690 kr.
Produkttype: Wi-Fi-router
Processor: 1,4 GHz Dual-Core
Båndbredde: Op til 7,2 Gbps (800 + 1.733 + 4.600 Mbps)
Frekvensbånd: 2,4 GHz, 5 GHz, 802.11ac + 60 GHz 802.11ad
Tilslutninger: 1 x 1 Gbps WAN, 4 x 1 Gbps LAN, 2 x USB (3.0), 8 udvendige antenner + indbyggede antenner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
hjemmenetværk
TP-Link

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S