Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi er helt vilde med pla-teknologien (power line adapter), den teknologi der sørger for, at du kan få fordelt dit internet via hjemmets elnet. Det er ikke alle steder i hjemmet, at det trådløse netværk dækker lige godt, og derfor kommer denne smarte teknologi ofte til hjælp.
At pla-teknologien ikke er specielt udbredt i lande som Danmark, er surt, men måske forståeligt. For det er langt dyrere at etablere netforbindelser via pla end via et trådløst netværk, også selvom det måske er nødvendigt at forlænge signalet med et accesspoint i huset.
Men det ændrer ikke en centimeter på, at pla stadig er smart, og at undertegnede i mange år med stor fornøjelse har haft glæde at denne teknologi.
Det er derfor altid spændende at teste nye produkter i denne kategori, og da vi før har været glade for D-Links produkter, gik vi glade i gang med at teste DHP-307AV.
Klassisk enkel installation
At installere en pla er nok noget af det simpleste, der findes. Slut den ene enhed til din router og en stikkontakt og den anden enhed til din computer og en stikkontakt. Vupti så er der forbindelse mellem de to enheder, og du behøver i princippet ikke at gøre noget som helst andet.
Der var da også hul igennem første gang, vi installerede systemet. Men for at være helt ærlig, så havde vi også gjort det let for DHP-307AV. Vi sørgede for at slutte begge pla’er direkte i en stikkontakt og ikke i en strømskinne med flere forskellige enheder tilsluttet. Samtidig sørgede vi for, at vi satte enhederne på samme gruppe, så vi ad den vej gav dem den bedste chance for at fungere.
Vi fik da også en fin forbindelse med det samme, om end de lovede »up to 200Mbps for HD Streaming VoIP and gaming« aldrig blev opnået.
Det er lidt pudsigt, at producenter af pla-enheder stadig insisterer på at skrive den teoretiske maksimale hastighed på indpakningen. Du skal være mere end almindelig heldig, hvis du opnår hastigheder på over 100Mbp. Hvilket faktisk også er mere end rigeligt både til hd-streaming, VoIP og spil.
Vi installerede også den medfølgende software for at se, hvad den tilbød, men det kommer vi tilbage til lidt senere i artiklen.
Nu skulle det være svært
Den installation, vi lige havde udsat vores udstyr for, var standard, og noget som alle pla’er ville klare uden problemer. Derfor så øgede vi indsatsen lidt, og satte nu enhederne på samme gruppe, men den enhed der sad ved routeren, blev flyttet over i en strømskinne, hvor der også var et hav af andre enheder tilsluttet, blandt andet skærm, router og computer.
Nu gik det mindre godt. Vi fik stadig forbindelse mellem de to enheder, men kun lige præcis. Vi måtte ofte vente på data, og fra tid til anden mistede vi da også forbindelsen. Igen – lige som vi har oplevet det med tidligere enheder.
Det sidste forsøg opgav vi helt, nemlig at flytte enhederne over på hver sin gruppe. Når signalstyrken allerede var så lav på grund af støjende enheder, så vidste vi godt, at vi næppe ville få signal igennem på tværs af grupper.
Unødvendig software
Derfor vendte vi blikket mod den software, der var med enhederne. Vi har tidligere set, hvordan det er muligt at indstille prioriteter, QoS og båndbreddehåndtering i den slags software, så vi var lidt spændte på, hvad vi kunne her.
Svaret blev; næsten intet. Vi kunne faktisk kun ændre navnet på det netværk, som de to enheder sad på. Ikke noget med at vi kunne sætte QoS op så vores spil eller internettelefoni fik prioritet. Så vi undrede os fælt over, hvad vi skulle bruge den software til.
Faktisk så ville det nok have været lettest, om vi bare brugte de »forbind«-knapper der sad på siden af enhederne. De generer automatisk et krypteret og sikkert netværk, og hvem gider så rode med netværksnavne og lignende? Det eneste tidspunkt det kunne være aktuelt var, hvis vi skulle forbinde flere enheder til hinanden.
