Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
At rende rundt med et kamera i hånden, kan godt hæmme udfoldelsen en anelse. Særligt hvis man vover sig ud i heftige sportsaktiviteter eller andre ekstreme situationer.
Ønsker man alligevel at forevige sine vilde cykelstunts eller dødsturen på snowboard ned ad den sorte løjpe, kunne det at være, at man skulle overveje at investere i ContourHD.
Et superlille kamera (verdens mindste påstås det faktisk), der kan påhæftes din hjelm, din cykel eller hvor du ellers måtte finde det belejligt. Kameraet er vandtæt, udformet i modstandsdygtigt aluminium og indeholder kun de helt basale elementer - linse, sensor og lagerplads.
På trods af dets beskedne ydre, er kameraet imidlertid, som navnet antyder, i stand til at optage i fuld HD. Vi forudser dog ikke desto mindre, at en del af skarpheden ryger sig en tur, når du flyver igennem luften på din cykel eller hvirvler rundt i sneen på dit snowboard.
ContourHD koster $329.99 (1700 kroner) og kan bestilles fra VholdR.