Home » Underholdning » Tag til J-dag hjemme i stuen med gratis mikrobryg og jazz
Tag til J-dag hjemme i stuen med gratis mikrobryg og jazz

Tag til J-dag hjemme i stuen med gratis mikrobryg og jazz

Share

I stedet for at drikke sig i hegnet kan man smage en spændende ny øl og lytte til frisk caribisk julejazz, når der på J-dag streames gratis drikke- og lytteinitiativ direkte hjem i din stue

“Vi flytter egentlig hele J-dags-molevitten hjem i de private stuer, så alle dem, der helst vil blive derhjemme, også kan være med, når vi hylder julebryggen til vores drikke- og lytteoplevelse den 6. november fra kl. 16-19.”

Sådan lyder det fra musiker Bjarke Nikolajsen, der sammen med en række af landets førende jazzmusikere udgør bandet Bjarke & The Beerbellys. Han og bandet har indgået et spændende collab med det testvindende københavnske mikrobryggeri BrygBrygBryg: Sammen vil de skabe en drikke- og lytteoplevelse i én og samme flaske.

Håndspillet og håndbrygget kærlighed til øllen

Resultatet kan opleves på J-dag, hvor bandet udgiver deres nye julesingle via en QR-kode på etiketterne af mikrobryggeriets bæredygtige nye julebryg. Såvel julesang som julebryg frigives til et drikke- og lytteevent, som både kan streames hjemme i stuerne og opleves til det fysiske event på Bootleggers på Amager, hvorfra streamingen foregår.

Eventet byder blandt andet på ølsmagning af den eksperimenterende nye julebryg, koncertoplevelse med den utraditionelle julesang fra Bjarke & The Beerbellys, nørdede juleølfortællinger og nyttige ølfifs. Ikke alene deler juleøl og julesang navnet ”Jinglebelly”, de er også begge brygget efter den mest fucked-up opskrift. Hvorfor? Fordi både bryggeri og band ønsker at skubbe til opfattelsen af og forventningerne til, hvordan en juleøl skal smage og hvordan en julesang skal lyde.

“Det her er 2020 og plejer er sendt på genbrugspladsen. Derfor vil vi også gerne lave et modstykke til J-dags kampdruk. I stedet for at drikke sig i hegnet kan folk smage en spændende ny øl og lytte til frisk caribisk julejazz. Det bliver en innovativ drikke- og lytteoplevelse”, forklarer Bjarke Nikolajsen.

Se musikvideoen til ”Jinglebelly”, med Michael Carøe som gæstesanger, her:

Sådan får man julebryggen hjem i stuen: Pickupspots i Kbh. og Aarhus

Det er helt gratis at være med. Man kan sammen med nogle af vennerne tilmelde sig det virtuelle event ved at sende en mail til jinglebelly2020@gmail.com og skrive, om man vil hente sine øl i København eller Aarhus. Når man har tilmeldt sig, vil man modtage en mail med information om pickup, og vil efterfølgende kunne afhente sin gratis ”Jinglebelly”-julebryg. I København vil pickup foregå på Bootleggers på Amager og i Aarhus på baren Erlings Jazz- og ølbar. Det virtuelle event har ubegrænset deltagerkapacitet, men vil man sikre sig en af de vilde julebrygs, skal man være hurtig med tilmeldingen, for der er nemlig kun 100 nummererede flasker og én person kan max. hente to stk.

Se også:  10 gode råd til sikker juleshopping på nettet
Sådan får man J-dag hjem i stuen

Det eneste man skal bruge for at få eventet hjem i stuerne er et device, hvorfra man kan streame J-dags strabadserne. Eventet streames live via facebooksiderne hos både Bjarke & The Beerbelly, BrygBrygBryg og Bootleggers, hvor man fra kl. 16.00-19.00 kan holde J-dag sammen med øl-elskere på tværs af landet, uden at skulle uden for en dør. Både ølsmagning, diverse ølnørderier og koncert foregår to gange i løbet af eventet, så alle har mulighed for at nå at være med.

 Bor man i Københavnsområdet, er der også mulighed for at deltage i den fysiske COVID-19-tilpassede J-dags-drikke-og-lytte-oplevelse på Bootleggers på Amager. Her er der skruet op for restriktionerne med håndsprit, mundbind, begrænset deltagerantal og afstand til et festligt, men kontrolleret arrangement.

Program for drikke- og lytteevent:

16.00 – Velkomst: Brygger og medstifter af BrygBrygBryg, Mikkel Wind-Pedersen, byder velkommen og deler ud af nørderier omkring juleøllens historie.

16.15 – 1. Talk og ølsmagning: Mikkel Wind-Pedersen fortæller sammen med Bjarke Nikolajsen fra Bjarke & The Beerbellys om visionerne og missionen med deres collab og om at turde at tænke ud af boksen. De demonstrerer også, hvordan man får musikken ud af flasken på øllen. Herefter fortæller Mikkel Wind-Pedersen om deres nye julebryg ”Jinglebelly”, og der smages på øllen.

 17.00 – Livemusik: Bjarke & The Beerbellys fyrer op for deres caribiske julejazz og optræder live med julesangen ”Jinglebelly”, der er den juleskeptiske ølmave-mands take på julen. En sang som man uden bekymringer kan lade ølmaven hænge til – også hjemme i stuerne.

 17.30 – Lodtrækning: Hver virtuelle deltagers nummererede ølflaske fungerer som et lod, og én heldig deltager kan vinde BrygBrygBrygs flydende adventskalender.

17.50 – 2. Talk og ølsmagning: Mikkel Wind-Pedersen fortæller sammen med Bjarke Nikolajsen fra Bjarke & The Beerbellys om visionerne og missionen med deres collab og om at turde at tænke ud af boksen. De demonstrerer også, hvordan man får musikken ud af flasken på øllen. Herefter fortæller Mikkel Wind-Pedersen om deres nye julebryg ”Jinglebelly”, og der smages på øllen.

18.35 – Livemusik: Bjarke & The Beerbellys fyrer op for deres caribiske julejazz og optræder live med julesangen ”Jinglebelly”, der er den juleskeptiske ølmave-mands take på julen. En sang som man uden bekymringer kan lade ølmaven hænge til – også hjemme i stuerne.

Se også:  Køber du tech-julegaver?

Formålet med det aktuelle collab

Jovist fletter musik og øl gerne fingre, men med det aktuelle collab tager band og bryggeri hele armen på dén romance og udkommer med det, de er bedste til, i én og samme flaske. Visionen om at eksperimentere og bryde rammerne for, hvad der er konventionelt og forventeligt deler de og derfor er der heller intet af det, der udkommer i og på Jinglebelly-flasken, der er begrænset af stilarter og konventioner. En fucked-up opskrift på både julesang og juleøl er derfor et helt bevidst valg – og kreeret med håndbrygget og håndspillet kærlighed til øllen.

“Jinglebelly”-julebryggen er en funky spicy Dark, håndbrygget i et begrænset nummereret parti på 261 enheder. Det er en mørk øl, der er syrlig og brygget på rigelige mængder ristet malt, som måske ikke lige er dét, folk traditionelt forbinder med en juleøl. Men samtidig er den krydret med kanel og kardemomme, som nok skal få folk i julestemning.

“Hos BrygBrygBryg elsker vi at eksperimentere og bryde rammerne for, hvad der er normalt og hvad folk kender til. Netop det gør samarbejdet med Bjarke & The Beerbellys interessant. De har samme vision blot med musik, og så gør det jo heller ikke noget at de elsker øl”, fortæller Mikkel Wind-Pedersen.

Bjarke & The Beerbellys vil nemlig også udfordre forventningerne til både jazz og julemusik og medvirke til at forny den. Opskriften på ”Jinglebelly” består således af traditionelle jazzband-instrumenter, men nummeret er bygget op som en moderne popsang og lyder som en mambo. Og bjælder er der også. Det hele får selskab af den juleskeptiske tekst, som hylder ølmaven og løber fra traditionerne.

“Med det her collab nytænker vi det hele: J-dag, juleøl, jazz, julesange. Vi har godt af at blive udfordret på vores traditioner, og når man tør at eksperimentere, er man også med til at bane vejen for helt nye stilarter, både inden for musikken og mikrobrygget øl”, fortæller Bjarke Nikolajsen.

Fakta om eventet

  • Hvad: En gratis virtuel J-dagsevent, ølsmagnings- og koncertoplevelse, der udfordrer traditionerne og hylder julebryggen.
  • Hvor: Eventet foregår både live via streaming fra Facebooksiden hos Bjarke & the Beerbellys, BrygBrygBryg og Bootleggers, samt fysisk på Ølbaren Bootleggers, Holmbladsgade 22, 2300 København
  • Hvornår: november 2020 kl. 16.00-19.00
  • Tilmeld dig: Send en mail til jinglebelly2020@gmail.com og reserver 2 stk. ”Jinglebelly”-julebryg. Husk at angive om du vil hente dem i København eller Aarhus.


TAGS
jul
øl

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S