Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag testen: Kan du spotte en fup-butik på nettet?

Julen nærmer sig og rigtig mange vælger at købe gaverne på nettet. Men se dig godt for, når du shopper på web-butikker. Antallet af fupbutikker sætter nemlig ny rekord. Sammen med DR Skole og Det Kriminalpræventive Råd har e-mærket derfor udviklet en
test, så du kan blive bedre til at spotte fupbutikkerne, før det er for
sent.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Din kæreste ender med en kopi-taske, og it-kriminelle misbruger dine kontooplysninger. Så galt kan det gå, hvis du havner i kløerne på en af de udenlandske fupbutikker, der med lidt for gode tilbud lokker danske julegavekunder i fælden. Heldigvis er svindlerne lette at spotte, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Her er 5 gode råd fra e-mærket til, hvordan du spotter fupbutikkerne.

1. Sprogfejl og skæve priser

En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – som oftest fra Kina. Derfor er sprog og priser ”oversat til dansk” ved hjælp af maskiner. Det betyder, at fupbutikkerne er præget af dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl. Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner eller 749 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som f.eks. 243,67 kroner.

2. Alt for billige mærkevarer

Fupbutikker sælger som oftest verdenskendte mærkevarer som Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs til priser langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

3. Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger

Kan du ikke finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som f.eks. den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der. Vær dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk.

4. Mistænkelige betalingsmuligheder

Fupbutikker reklamerer ofte med et væld af kendte betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte mere begrænsede. Benyt derfor kun betalingsmuligheder, som du kender, og betal ALTID med kort, så du har mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.

5. Hold øje med webadressen

Hold skarpt øje med webadressen, når du fra eksempelvis Google klikker dig ind på en bestemt netbutik. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Webadressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.

TEST FØR DU TASTER

For at være sikker på at du er rustet til at spotte de falske butikker, kan du tage testen på www.dr.dk/fup.

Testen er udviklet af DR Skole i samarbejde med e-mærket, og er støttet af Det Kriminalpræventive Råd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere