Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det nye Logitech Keys-To-Go er et særskilt, bærbart tastatur, der er tyndt, let og slidstærkt, hvilket gør det perfekt til at have med på farten. På bare 6,1 mm og 180 gram er det nemt at putte i din pung, taske eller jakkelomme uden at optage værdifuld plads eller tilføre unødvendig vægt.
For at sikre en behagelig tasteoplevelse, giver tasterne dig den taktile feedback, du er vant til på din bærbar computer, og er tilmed pakket ind i et vandafvisende FabricSkin Cover, der beskytter tastaturet mod spild og snavs – så ingen krummer sætter sig fast mellem tasterne, og så væsker nemt kan tørres af. Det genopladelige batteri kan holde op til tre måneder på en fuld opladning.
Tastaturet er kompatibelt med alle generationer af iPad og iPad Mini og fås i tre forskellige farver: sort, rød og turkis, til en vejledende pris på 599 kroner.