Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag strømmen med på rejsen

Philips SPJ5100 er en let måde at tage strøm med på rejsen. Den passer til rigtig mange bærbare, og den kan snildt være i rejsetasken.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har garanteret din laptop med på rejsen, men det giver dig pludselig en helt anden problemstilling. Hvordan får du opladet den?

Hvis du gør som de fleste af os, så leder du desperat efter et hotel, en cafe eller lignende, hvor du kan låne lidt strøm, hvilket naturligvis kræver, at du så har husket at tage din stik-adapter med, for du kan ikke regne med, at det danske stik passer ind i stikkontakterne i resten af verden.

Men hvad nu hvis du er et sted, hvor der ikke er strøm? Svaret er enten et ekstra batteri til din computer eller en strøm-adapter som SPJ5100 fra Philips.

I bund og grund er det et genopladeligt batteri, som du kan slutte til din laptop, der derigennem lader den op, og da den leveres med en række forskellige forbindelsesstik, kan du næsten være sikker på, at den også passer til din laptop.

Ikke for alle

Der er dog begrænsninger. Selv skriver Philips, at den er et netbooks, hvilket skyldes, at den maksimalt kan levere 40 watt og maksimalt en spænding på 19 volt.

Så du skal naturligvis huske at tjekke, at din bærbare kan lade op på den spænding og strømstyrke.

Hvis du er i tvivl, så kig på din laptop, find hvor mange ampere den bruger, og gang det tal med spændingen, og derved ender du med det antal watt, din laptop bruger for at lade op.

SpJ5100 er lille og let at have med i tasken.