Home » Hjemmeunderholdning » Tag projektoren med i lommen
Tag projektoren med i lommen

Tag projektoren med i lommen

Share

Projektorer er traditionelt set store og klodsede. Men Philips PicoPix PPX 2480 kan du let tage med i lommen, og er den ladet op på forhånd, behøver du ikke engang et strømstik

Selvom mange måske vil tænke, at projektorer er en teknologisk anakronisme og nærmere hører hjemme på et teknisk museum, så er det langtfra sandheden. Projektorer lever i bedste velgående og langtfra kun i møderum. Projektoren har fundet vej til private brugere og ses i flere og flere hjem, hvor den bruges til at vise film på.

Men projektoren har altid haft nogle udfordringer – ikke mindst dens problem med at blive transporteret. Den er næsten altid stor og relativt klodset, og det kan være svært at finde plads til den på bordet, hvis der lige skal holdes et hurtigt møde.

Heldigvis er der i dag små projektorer på markedet, så små at de næsten kan være i frakkelommen, og Philips PixoPix PPX 2480 er af den beskaffenhed.

Samtidig kan den sluttes til mange forskellige kilder. Den kan bruges til at vise både film og billeder, og så kan den køre på batteri, så du ikke er afhængig af en stikkontakt.

De mange muligheder

PixoPix er designet, så den kan sluttes til mange forskellige kilder. Umiddelbart, og med det udstyr, der følger med i kassen, kan du slutte den til usb-nøgler, sd- og mmc-kort samt til hdmi-enheder. I kassen er der også et vga-kabel, så du kan slutte den direkte til din laptop, og da kablet også indeholder et lydstik, kan du oven i købet få lyden fra laptoppen ud gennem PicoPix – hvilket dog kun er en fordel, hvis lyden er meget dårlig i din laptop.

Se også:  Nu kan musiksystemet også spille farver

Stadig med de medfølgende kabler kan du koble den til enheder, der bruger standard-av-kabler, såsom et videokamera eller måske en dvd/blu-ray-afspiller.

Men du skal altså ud og investere i kabler, hvis du ønsker at slutte den til din iPhone eller iPad, eller hvis du vil koble en hdmi-enhed til, som ikke selv har de fornødne hdmi-kabler med. Det undrer os meget, at der ikke lige var et kabel med til en iPad eller iPhone, men sådan har Philips altså valgt at gøre.

Strøm på PicoPix

Vi tændte nu for vores testenhed og blev glædeligt overraskede over, så hurtigt den tændte. I modsætning til de store projektorer, der kræver en hel del opvarmning, var PixoPix klar på få sekunder.

Den kan levere et skarpt billede på afstanden mellem 20 centimeter og 5 meter, og billedet står flot. Samtidig kan den bruges i relativt lyse rum, da den skyder med hele 80 lumen.

Der medfølger en fjernbetje-ning til den, men du kan betjene den næsten lige så let på selve enheden. Det er dog lettere at justere på lyd og lys via fjernbetjeningen.

Se også:  Mini-LED-tv'et kommer – nu er Philips også klar

Menuen dukker automatisk op på skærmen, og herfra kan du så vælge, hvad du nu vil foretage dig.

Du kan for eksempel vælge at vise film eller billeder, og de kan så enten ligge internt på PicoPix eller på en ekstern enhed. PicoPix detekterer selv, om der er tilsluttet en ekstern enhed.

Du kan også vælge at afspille musik fra den, men det kan altså ikke anbefales – højttaleren er ikke noget specielt.

Under indstillingerne har du masser af muligheder for at justere på, hvordan billeder, video og musik skal afspilles. Du kan bestemme, om der skal underlægningsmusik på dine slideshows og meget mere.

Rigtig dejligt er det dog, at du også kan sætte en eco-mode op, så du på den måde bruger mindre strøm, hvilket er godt, når du arbejder på batteri. Men det betyder også, at billedet bliver mørkere og dermed sværere at se i meget lyse rum.

God kvalitet

Philips kan det der med billeder, og det giver sig klart til udtryk i PicoPix. Billedet var forbløffende godt, og vi var meget tilfredse med såvel billeder som video, og vi brugte endda projektoren i et meget lyst kontor, så stor ros herfra – den må gerne blive en fast del af kontoret!


PicoPix PPX 2480
  • Funktionalitet
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

En skøn lille projektor, der både kan bruges til film, billeder og præsentationer. Den er let at tage med, og den får point for at køre godt og længe på batteri.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
lommeprojektor
mini-projektor
Philips
pico-projektor
PicoPix

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S