Home » Andet » Tag flugten: Sådan slipper du helt ud af Googles kløer
Tag flugten: Sådan slipper du helt ud af Googles kløer

Tag flugten: Sådan slipper du helt ud af Googles kløer

Share

Google kan kun knytte onlineaktiviteten til en profil, hvis man melder sig til tjenesten. Men det er ikke længere en brugbar flugtrute efter firmaets beslutning om at tvinge Gmail-brugere til også at melde sig til browser-sessionen.

Takket være denne politikændring kan Google nu spore alle onlineaktiviteter hos den tilmeldte bruger. Husk, at tvangen til at melde sig aldrig har været noget problem for Android. Hvis du bruger Maps på din smartphone, kan Google spore din færden i den virkelige verden såvel som i online-verdenen.

Hvis du er skeptisk, bør du erindre, at Google ikke benægter, at man registrerer brugerens samtaler med Google Assistant og tvinger private samarbejdspartnere til at lytte med. Endnu mere problematisk er det, at adskillige af disse optagelser, som en belgisk broadcaster fik adgang til, var blevet optaget, fordi Assistant blev utilsigtet aktiveret efter at have fejlhørt sit wakeup-ord.

Google forsvarer indædt sin brug af dataindsamling med henvisning til “forbedret brugeroplevelse”, og det gør ikke sagerne bedre. Hvis man vil forhindre Google i at sammenstykke ens profil på baggrund af foretagendets onlineadfærd, er der ingen vej uden om at holde op med at bruge dets apps og tjenester.

Se også:  Nu vil Google gøre trådløse hovedtelefoner nemmere

Imidlertid er en flugt fra Google kun en god løsning, hvis man kan undgå at falde i den næste fælde. Men det kræver en omkalfatring af de mekanikker, der driver teknologibranchen. For at forstå baggrunden for det økosystem, der står bag fremkomsten af monopoler som Google, har vi talt med Ben Werdmüller, der har arbejdet i mange hjørner af brancen – fra udvikler til venturekapitalist.

Han er medstifter af open source-udgivelsesplatformene Known og Elgg, og han er aktiv i det miljø, der arbejder for at omdefinere teknologibranchens moralske værdier. Alt om DATA: Vi er ikke fans af Googles forretningsmodel, der udgør grundlaget i det, der nu bliver kaldt “overvågningskapitalisme”. Hvad gør Google forkert efter din mening? Gør Google sig skyldig i andet end krænkelse af privatlivets fred?

Ben Werdmüller: Lad os få det på det rene: Google tager del i den fremherskende forretningsmodel for internetvirksomheder i Silicon Valley. Set i det lys er dette firma ikke mere “ondt” end enhver anden virksomhed, der prøver at tjene penge via personlige data.

Se også:  Google udtaler sig for første gang om Huawei-sagen - og kommer med en advarsel

Imidlertid er konsekvenserne af Googles forretning eksponentielt værre på grund af dens størrelse. Fra udbredt lokationsindsamling i Google Maps til den omstændighed, at hovedparten af sites på internettet rummer sporingskode fra Google, er det meget svært ikke at blive sporet på en eller anden måde. Disse informationer kan potentielt blive krydsrefereret sammen med offlineinformation såsom kreditkortindkøb, og det hele bliver samlet og udgør en meget målrettet profil.

Det ironiske er, at målrettede reklamer – hvor reklamen er målrettet mod den profil, der er blevet oprettet på brugeren gennem invasiv sporing – faktisk ikke er mere effektive eller indbringende end simpel kontekstuel reklame! Derfor har Google måske især gjort skade ved at opmuntre til oprettelsen af et avanceret og verdensomspændende overvågingsnetværk – for overvågningens egen skyld.

TAGS
alternativer
Google
overvågning

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S