Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tæt på Xiaomi 12S Ultra: Se vores billeder med Xiaomis første Leica-mobil

Vi har leget lidt med Xiaomi 12S Ultra - den første smartphone fra Xiaomi med Leica-kamera. Et heftigt kamera med stor 1.0" sensor og 120 x zoom. Se vores testbilleder her ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei havde stor succes med deres Leica-samarbejde. Det resulterede i nogle af markedets, på det tidspunkt, absolut stærkeste mobilkameraer. Nu er stafetten givet videre til Xiaomi, som for nylig påbegyndte et større samarbejde med det ikoniske kamerabrand.

Kunstlæder og superkøling

Første resultat af samarbejdet er Xiaomi 12S Ultra, en mobil, der desværre ikke ser ud til at komme til salg i Danmark lige med det første. Vi fik dog mulighed for at prøve luksusmobilen, der er skabt i indbydende design med silikonelæder bagpå. Det giver en behagelig fornemmelse i hånden.

Som mange andre af tidens topmobiler kommer den med Snapdragon 8+ Gen 1 som processor. Dertil har den et særligt kølesystem, der sikrer, at mobilen aldrig bliver varmere end 37 grader.

Skærmen måler 6,73" og er af Amoled-typen med LTPO2-teknologi som selv justerer hastigheden op til 120 Hz for at matche indholdet. Opløsningen er  1440 x 3200 pixels og lysstyrken 1500 nits.

Som vi forventer af Xiaomi-mobiler er der knald på opladningen. Det 4860 mAh store batteri oplades ved 67W. Det er den første model, der er udstyret med to Xiaomi Surge-chips til optimering af batteriet.

Alsidig fotokanon

Hovedattraktionen er dog kameraet. Udover at byde på objektiver og farvekalibrering udviklet i samarbejde med Lecia, har det en stor 1,0" sensor. Der er tale om en stor Sony IMX989-sensor, som vi også har set i Sonys egen topmobil Xperia 1 Pro-I. Dertil kommer et vidvinkelkamera og ikke mindst et telekamera. Sidstnævnte byder på 5 x optisk zoom og helt op til 120 x zoom, når du lader den digitale teknologi hjælpe til. Vi testede de basale kamerafunktioner.

Først de tre hovedkameraer med standardindstillinger:

Dernæst testede vi hele zoomrækkevidden:

Til sidst et par billeder med de særlige Leica-farveprofiler, Natural Look og Vibrant Look. Forskellen er ikke kæmpestor, men man kan se. at der er en anelse mere knald på farverne i Vibrant Look, især når vi kigger på den blå farve i vinduerne.

Resultaterne er umiddelbart rigtig fornuftige. Det kunne være interessant at få mobilen i handlen herhjemme. Om det sker er endnu uvist. Hvad priserne i så fald vil blive, er derfor heller ikke helt til at sige, men at dømme ud fra de kinesiske priser, skal vi forvente en startpris på cirka 6.000 kroner, med cirka 9.999 kroner for den dyreste version.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere