Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tablet til forretningsmanden

Et reelt alternativ til en bærbar Windows-pc.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Prislappen siger næsten 6000 kroner for den billigste variant, men bestykningen følger med prislappen i denne Dell Venue Pro, der primært retter sig imod erhvervsbrug. Den rummer en version af Intels i5-processor, som du også finder i mange ægte bærbare computere. Du kan tilkøbe tastatur, pen og meget andet til Venue Pro, som er en ægte Windows-tablet i den klasse, hvor man også finder Microsoft Surface Pro 3.

Du kan tilkøbe pen og tastatur, men Dells businesstablet kan også styres med fingrene på skærmen.

Den trykfølsomme skærm er næsten 11”, men du bemærker snarere, at det her er en kvik maskine. Den har en brugerhukommelse på 4 GB, men også en 128 GB ssd-disk – altså igen en bestykning, vi kender fra bærbare Windows-pc’er. Man kan bruge den som tablet, når der er behov for det, eller man kan koble et tastatur på og bruge den som minibærbar med masser af power.

Tabletten skuffer ikke i brug. Den reagerer lækkert og nærmest glidende, når du åbner vinduer, og skærmen er en oplevelse med sin fremragende detaljegengivelse og mange nuancer i farverne. På det punkt overgås den kun af Apple. Skærmen er ikke fintunet til underholdning, da den er noget afdæmpet. Her er en iPad for eksempel bedre. Men naturligvis kan den da bruges til film og anden underholdning.

Hvis du stiller høje krav til din hardware og skal kunne arbejde i et Windows-miljø, så er denne Dell Venue Pro dine drømmes mål.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]