Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
NX2000 er nyeste model i Samsungs serie af kompakte, spejlløse systemkameraer. Som det første i serien kommer kameraet med NFC, som gør det nemt at forbinde kameraet trådløst til Android-enheder, som også understøtter NFC. Når kameraet holdes op med smartphone eller tablet forbindes enhederne automatisk via Wi-Fi direct.
Billeder kan også deles med enheder uden NFC ved hjælp af app’en Samsung Smart Camera til både Android og iOS. Med funktionen AutoShare sendes dine billeder automatisk til din smartphone eller tablet via Wi-Fi direct – sekundet efter du har taget dem. Efterfølgende kan du nemt dele dine billeder i høj opløsning via sociale medier.
NX2000 har Samsungs egen APS-C CMOS-sensor med 20,3 megapixel, billedprocessoren DRIMe IV, ISO 100-25600, lukketid på 1/4000 sekunder, 8 billeder per sekund og TFT-LCD touchscreen på 3,7”. Det vejer blot 228 gram uden batteri og lanceres i hvid, sort og pink.
Kameraet er i butikkerne fra starten af juni til en vejledende pris på 5.000 kroner (inklusiv 20-50mm objektiv).