Home » Transport » Synthesizer-legenden Jean Michel-Jarre laver lyd til Renaults elbiler
Synthesizer-legenden Jean Michel-Jarre laver lyd til Renaults elbiler

Synthesizer-legenden Jean Michel-Jarre laver lyd til Renaults elbiler

Share

Renault har slået sig sammen med den franske legende indenfor elektronisk musik for at udvikle fremtidens lyd til fremtidens elbiler

Er man ældre end 40 år, behøver Jean Michel-Jarre ingen introduktion. Den franske lydmagiker, der slog igennem med albummet Oxygene i 1976, er en legende indenfor elektronisk musik.

Han har samlet millioner af mennesker til koncerter kloden over, og er også kendt som en genial lyd-designer. Og det er i den egenskab, at han sammen med Renault har sat sig for at skabe fremtidens lyd til fremtidens elektriske biler.

Faktisk har han allerede sat sit aftryk i Renault Megane Electric, hvis lydmæssige åbningssekvens bærer Jean Michel-Jarres umiskendelige lydmæssige fingeraftryk.

Fantastiske rum

Målet i samarbejdet er at udvikle elbilen til et rum for unikke lydoplevelser. Og første bil, der vil få dette, er den kommende Scenic Vision.

Se også:  Nu bliver det markant dyrere at oplade elbilen

“Biler udgør fantastiske rum, hvori man kan skabe synergier mellem teknologi og omverdenen. Renault er en bilfabrikant i hastig teknologisk udvikling, og jeg ønsker at skabe en masse forskellige lydoplevelser i de kommende Renault biler”, siger Jean Michel-Jarre.

En boble af lyd

Samarbejdet fokuserer på tre områder med hver deres overskrift. “Less is more”, “New sound Signature for Renault” og “Sonic Road”.

“Less is More” fokuserer på den teknologi, der er bygget ind i Scenic Vision. Det er et innovativt system med bashøjtalere i dørene og såkaldte sound bubbles indlejret i nakkestøtterne. De skaber en boble af lyd omkring nakkestøtten ved hvert sæde. Det gør det muligt at høre lyden, uden at de andre passagerer kan høre det.

Se også:  Volkswagen klar med sin hidtil vildeste elbil i ID.-serien: Her er ID.5

En særlig velkomst

Det andet element – nemlig New Sound Signature for Renault, er navnet for det nye lydunivers designet af Jean Michel-Jarre. Her er der designet specifikke lyduniverser til for eksempel velkomstlyden, når man sætter sig ind, til den lyd som bilen udsender, når farten er under 30 km/t.

Det tredje og sidste element er ”Sonic Road”. Et patenteret system, hvor lyden bliver skabt i en kombination af musikalske præferencer af føreren og variable som tid, vejrlig og omgivelser.

Renault og Jean Michel-Jarre har i første omgang en treårig aftale. Resultatet af dette samarbejde kan som sagt allerede nu ses i begrænset omfang i Renault Megane Electric udstyret med Harman Kardon lydsystem, men vil nå sit fulde potentiale i de kommende elbiler fra Renault.


TAGS
elbil
elektriske transportmidler
Jean Michel-Jarre

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S