Home » NAS » Synology DS119j NAS [TEST]: Venlig NAS til nybegynderen og økonomien
Synology DS119j NAS [TEST]: Venlig NAS til nybegynderen og økonomien

Synology DS119j NAS [TEST]: Venlig NAS til nybegynderen og økonomien

Share

En NAS-løsning behøver ikke at være dyr eller kompliceret. Det viser dette gode køb fra Synology

Det taiwanske netværksfirma Synology, kræver vist ingen særlig præsentation for Alt om DATAs læsere. Den nye DS119j følger producentens navngivningspolitik, så erfarne folk nemt kan afkode modelbetegnelsen. ”DS” står for DiskStation, ”1” angiver antallet af båse, ”19” er modelårgangen 2019, og ”j” er navnet på serien, som rangerer under ”Value” og er firmaets mest økonomiske.

Features

Denne NAS’ udstyrsliste er lige så kort, som prisen er lav. De få tilslutninger er samlet på bagpanelet og omfatter – ud over den obligatoriske 1 GbE RJ45 LAN-port – blot to USB-porte af den langsomme 2.0-variant.

Maskinrummet ser ud, som man vente i denne klasse. Processoren er en Marvell A3720 med to kerner og en clockfrekvens på 800 MHz. Arbejdshukommelsen er en DDR3L-klods på blot 256 MB – en kvart gigabyte. Denne bestykning rækker fint til en enkelt bruger, som primært har behov for backup, og da DS119j kan håndtere en harddisk på op til 14 TB (14.000 GB), kan den udstyres med plads til et enormt fil- og/eller billedarkiv.

Se også:  QNAP TS-328 [TEST]: NAS til hjem og kontor klarer raid 5 til spotpris

Ifølge Synology er DS119j meget energieffektiv og sluger kun 5 W, når harddisken er i dvale. Med disken i gang har vi målt det dobbelte forbrug, hvad der er helt normalt, og når enheden er slukket, falder energiforbruget til næsten umålelige 0,1 W. Støjniveauet er også yderst lavt – selv under hård belastning, så denne NAS kan sagtens klare at stå frit fremme i et boligmiljø.

DS119j er den eneste NAS i denne test, som kræver værktøj til ibrugtagningen. Man skal have fat i en stjerneskruetrækker (Phillips #1) for at komme ind i det elegante, hvide plastkabinet og montere sin harddisk med de medfølgende skruer. Den enlige bås er kun beregnet til en disk med 3,5” formfaktor. En 2,5” harddisk eller ssd kræver tilkøb af en diskholder eller en klæbepude (på eget ansvar, red.).

Nyt styresystem på vej

Synology får generelt meget ros for sit DSM (DiskStation Manager) styresystem, som vi her har kørt i version 6.2. Rent visuelt har det meget til fælles med Windows 7, og de intuitivt forståelige ikoner kombineret med glimrende danske tekster giver DSM 6.2 markedets enkleste brugerflade. Den anbefalede startpakke med 7 apps er et godt udgangspunkt. Vil man videre, er mulighederne nærmest ubegrænsede, og så anbefales det at downloade firmaets brugervejledning i PDF-format – 65 sider på godt dansk.

Se også:  Synology diskstation DS418play [TEST]: Stort multimedie-lager du nemt styrer

Når dette læses, skal en beta-udgave af det kommende DSM 7.0 styresystem være lige på trapperne. Blandt de lovede forbedringer og nyheder er et endnu mere intuitivt visuelt design, bedre app-support og forudsigelse af diskfejl på basis af maskinlæring fra mere end 3 millioner harddiske.

Testresultater

Benchmark-test viser, at DS119j er god til sekventiel læsning, men ellers er denne NAS en letvægter, som man også kan forvente til prisen. 4K/UHD-videoindhold kan gengives på en computerskærm med samme opløsning, men transkodning til lavere specificerede enheder rækker kræfterne ikke til. Streaming af fotos og ukomprimeret musik til en enkelt bruger eller to går helt fint.

CrystalDiskMark testprogrammet bliver ikke udfordret af Synology DS119j. Almindelige pc-filer samt musik og fotos håndterer NAS’en upåklageligt.


Synology DS119j NAS
  • Ydelse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Støjniveau
  • Pris

Summary

Alt om DATA siger:
»Synology DS119j kan være noget af en øjenåbner for it-brugere, som måtte sidde med en opfattelse af, at en NAS-løsning er dyr og/eller besværlig at bruge. For en beskeden merpris i forhold til en ekstern harddisk tilbyder denne NAS et højere sikkerhedsniveau og mange flere muligheder.

Nøgletal:
Synology DS119j NAS
Pris: 714 kr.
Processor: Marvell A3720
Processortype: Dual Core 800 MHz
Ram: 256 MB DDR3L
Drev: 1 (maks. 14 TB)
Netværk: 1 x 1 Gbit LAN
Andre tilslutninger: 2 x USB-A 2.0
Blæser: 60 mm
Mål (B x H x D): 71 x 166 x 224 mm
Vægt: 0,7 kg
Energiforbrug [målt] (slukket/tændt/høj belastning): 0,1 W/10 W/11 W

Her er den bedste dagspris på Synology DiskStation DS119j
TAGS
god pris
nas
Synology

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Audio Media A/S