Home » Processor » Synology DiskStation DS1019+[TEST]: Power-NAS i økonomi-version
Synology DiskStation DS1019+[TEST]: Power-NAS i økonomi-version

Synology DiskStation DS1019+[TEST]: Power-NAS i økonomi-version

Share

Synology har bygget en arbejdshest af en NAS med en stærk processor og op til 70 TB rå kapacitet. DS1019+’s kompakte skrivebordskabinet er af plast, som giver pæne linjer og lav pris

Hvad er et firma eller it-hjem uden en NAS? Ikke meget bevendt, hvis du spørger os. Selvfølgelig kan man komme langt med et eksternt datalager i skyen, men der kan også være fordele ved selv at tage ansvaret for forretningsdokumenter samt private fotos, videoer og andet materiale, som man nødigt vil miste eller dele med uvedkommende.

Hvorfor ikke bare købe en computer i et stort kabinet med flere båse til diske og fylde dem op efter behov? Det er et alternativ, men en NAS fylder meget mindre end sådan et skrummel og bruger også mindre strøm.

Se også:  Netværksharddiske [TEST]: NAS til ethvert budget

Ydermere kan den tilgås af et vilkårligt antal brugere – efter administratorens valg, og den er relativt nem at sikre fysisk ved at frakoble den eller blot tømme den for drev og låse de værdifulde data inde i en boks.

Stærkere hardware

Fuldstændigt ligesom smartphones kommer hver ny NAS-generation med stærkere hardware end sammenlignelige forgængere.

Den centrale processor i DS1019+ er en Intel Celeron J3455 med fire kerner, en clockfrekvens på 1,5 GHz (2,3 GHz burst) og integreret HD500 video til transkodning af to 4K-videokanaler i realtid. Arbejdshukommelsen er oppe på 8 GB fordelt på to 4 GB-moduler, og der er ingen opgraderingsmulighed.

Der er fem 3,5”/2,5” HDD-båse, som kan klare 14 TB hver, og skulle det være for lidt, er der en eSATA-port på bagpanelet, hvor man kan tilslutte en DX517-udvidelsesenhed til omkring 5000 kroner med yderligere 5 båse, så der bliver plads i systemet til 10 harddiske med en total rå kapacitet på 140 TB.

DS1019+ er en seriøst hurtig NAS og leverer med CrystalDiskMark nogle af de bedste resultater, vi har set for en NAS med mekaniske harddiske.

Det er ved at blive almindeligt at udstyre avancerede NAS’er med et par kortpladser til ssd-drev i det kompakte og lynhurtige M.2-format. På DS1019+ er der nem, værktøjsfri adgang til kortpladserne fra undersiden. Om denne facilitet skriver Synology, at man ”kan bygge en NVMe ssd-cache uden at bruge nogen af diskbakkerne”. Vi har spurgt firmaet, hvor store disse ssd’er bør være for at give reelle fordele, men har ikke modtaget noget svar.

Se også:  Qnap TS-251B NAS [TEST]: Mange muligheder til en overkommelig pris

Vi har læst på nettet, at én ssd vil forbedre den såkaldte læse-cache, mens to moduler også vil forbedre skrive-cachen. Desværre har vi – endnu – ikke nogen af de dyre M.2-moduler til at ligge og flyde i rodekassen, men vi har købt et enkelt på 250 GB (Samsung 970 EVO) og installeret det. Umiddelbart gav det ingen gevinst – tværtimod, men efter nogle test med CrystalDiskMark 6 gik det bedre.

Synology DiskStation DS1019+
  • Ydelse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Støjniveau
  • Pris
4.5

Summary

Alt om DATA siger:

»DS1019+ appellerer til både mindre businesskunder og hardcore it-freaks med behov for lagring af kæmpe datamængder. Den passer især godt til erhverv, hvor tilkøb af cachehukommelse kan være et godt købsargument. Private brugere kan dog have mere glæde af de fornemme videoegenskaber.«

Nøgletal:

Pris: 5826 kr.
Processor: Intel Celeron J3455
Processortype: Quad Core 1,5 GHz (burst 2,3 GHz)
Ram: 8 GB DDR3L
Drev: 5 (maks. 70 TB)
Netværk: 2 x gigabit LAN
Andre tilslutninger: 2 x USB-A 3.0, eSATA, 2 x M.2 NVMe
Blæser: 2 x 92 mm
Mål (B x H x D) / Vægt: 230 x 166 x 223 mm / 2,5 kg
Energiforbrug [målt] (slukket / tændt / høj belastning): 0,3 W / 17 W / 25 W (med 1 harddisk)

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Synology DS1019+-8G
TAGS
nas
processor
Synology

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S