Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Swipp hæver beløbsgrænsen til 25.000 kroner

Fra næste uge kan du overføre 25.000 kroner om dagen med din mobil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For et par uger siden lancerede Swipp en nydesignet app til mobilbetaling - en direkte konkurrent til den helt store spiller på området, MobilePay.

Ved lancering var grænsen for hvor meget du kunne overføre på en dag 10.000 kroner. Allerede nu stiger den dog til mere end det dobbelte. Fra d. 22. september kan danskere overføre og handle for op til 25.000 kr. om dagen med Swipp.

Med flere end 10.000 butikker, der tager imod Swipp, er der flere og flere der efterspørger muligheden for en højere beløbsgrænse, så de kan sælge alle deres varer, fx guldsmede, rejsebureauer og Radio/Tv forhandlere.

En af årsagerne til at det kan lade sig gøre at hæve beløbsgrænsen hos Swipp, er, at der er dækningskontrol. Det vil sige, at kunden ikke risikerer at kunne gå i overtræk og butikkerne er garanteret deres betaling, da pengene flyttes fra kundens konto til butikkens konto.

Den nye og langt højere beløbsgrænse giver forbrugerne en større fleksibilitet og betyder, at de nu også kan købe større forbrugsgoder, som TV og køkkenmaskiner, samt overføre og handle for flere større enkeltstående beløb om dagen med mobilen.

Desuden har Swipp ingen årlig grænse for, hvor mange penge der swippes fra hver enkelt app, blot der er dækning på kontoen.

”Vores ambition hos Swipp er at blive danskernes foretrukne betalingsmiddel og med lanceringen af vores nye, selvstændige app er vi godt på vej. For at gøre Swipp endnu mere relevant for de danske erhvervsdrivende og brugerne, hæver vi pr. 22. september beløbsgrænsen til 25.000 kr. Hermed kan erhvervsdrivende og forbrugere nu handle endnu større varer ved hjælp af vores app.” fortæller Martin Andersen, administrerende direktør for Swipp og fortsætter:

”Swipp bliver dermed også interessant for andre erhvervskunder end tidligere. Vi vil hen over efteråret se Swipp i en række nye butikker, hvor det blandt andet bliver det er muligt at købe udstyr til hjemmet for op til 25.000 kr. med mobilen. På længere sigt er målet for os at gøre det muligt at købe en bil hos bilforhandleren med en QR-kode og et enkelt swipp”.

”Desuden leverer mange håndværks- og serviceerhverv ydelser for mere end kr. 10.000 til private, og med den nye beløbsgrænse giver Swipp mulighed for at foretage hurtig og sikker betaling, straks efter færdiggørelsen af arbejdet. Vi er glade for at kunne tilbyde en ny og sikker betalingsform til disse erhverv.” afslutter Martin Andersen, administrerende direktør for Swipp.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere