Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Svindlere bryder ind i danskernes netbanker

Cybertyve stjæler penge fra danskerne som aldrig før, og allerede i de første tre kvartaler af 2019 blev der ifølge tal fra Finans Danmark stjålet 10 millioner kroner mere end i hele 2018. Det mærker de også hos Spar Nord, hvor man ser en stigning i antallet af indbrudsforsøg rettet mod kundernes personlige netbank.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Svindlere har i stigende grad succes med at tillokke sig personlige oplysninger, og det får pengene til at fosse ud af danskernes digitale lommer. I de første tre kvartaler af 2019 blev der ifølge de nyeste tal fra Finans Danmark således røvet for godt 24 millioner kroner fra danskernes netbank.

Kriminalitet rettet mod danske netbanker har taget fart de seneste tre år og er nærmest eksploderet i 2019. I årets ni første måneder blev der således stjålet for mere end i hele 2018, hvor det samlede tab løb op i 14 millioner kroner.

Den ærgerlige udvikling mærker de også til hos Spar Nord, hvor man til dagligt kæmper med at komme den stigende it-kriminalitet til livs:

- Desværre bliver flere og flere i dag udsat for indbrud i deres netbank i forbindelse med falske opkald fra Skat etc., men også ved hjælp af fysiske tyverier, hvor kriminelle eksempelvis har stjålet offerets NemID-nøglekort, siger afdelingsdirektør i Spar Nord Anders Dørum Jensen og fortsætter:

- Udover det økonomiske tab har svindlen også andre konsekvenser. Flere af vores kunder, der har været udsat for et svindelnummer, fortæller os, at det har givet dem ar på sjælen. De er mere utrygge i forhold til egen økonomi og digitaliseringen generelt, og flere sammenligner endda svindlen med fysiske indbrud i deres private hjem.

Personlig sikkerhed i højsædet

'Ifølge Michael Busk-Jepsen, som er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, arbejder de fleste danske banker i dag hårdt på at sætte en stopper for den stigende it-kriminalitet. Men skal vi i Danmark få bugt med netsvindel, kræver det i høj grad, at den enkelte borger også er opmærksom på sin personlige it-sikkerhed, fortæller han:

- Økonomisk kriminalitet foregår i stigende grad digitalt, og ligesom vi hidtil har lært at låse vores dør og passe på vores personlige ejendele, skal vi nu også til at lære at blive bedre til at passe på vores personlige oplysninger, når vi færdes på nettet og i det daglige generelt, siger Michael Busk-Jepsen og fortsætter:

- Man skal passe på sit NemID-nøglekort, som er strengt personligt, og aldrig må udleveres til andre. Her er det vigtigt at huske på, at banken og Nets allerede har de nødvendige systemadgange til at kunne hjælpe, hvis der opstår problemer og derfor aldrig vil kontakte dig og bede om at få oplyst NemID-koder fra dit nøglekort, slutter Michael Busk-Jepsen.

Hos Spar Nord arbejdes der målrettet på at oplyse kunder om, at nøglekortet er personligt, og at de derfor aldrig skal udlevere NemID-koder fra deres nøglekort til andre. Kunder med en smartphone kan med fordel hente NemID’s nøgleapp, hvis de ønsker en mere fleksibel og sikker løsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere