Home » Bærbar computer » Supertynde bærbare med masser af kræfter
Supertynde bærbare med masser af kræfter

Supertynde bærbare med masser af kræfter

Share

Satellite R830 og R850 er seneste skud på stammen af Toshibas superkraftige laptops. Denne gang er de skrumpet en del i vægt og tykkelse

Producenterne kæmper for at klemme flest mulige computerkræfter ned i mindst mulige maskiner. Toshiba har virkelig gjort en stor indsats med de to nye Satellite-maskiner, R830 og R850, som ser ud til at levere et rigtig fornuftigt forhold imellem bærbarhed og ydelse.

Satellite R830 har skærm på 13,3”, vejer 1,5 kilo og er 18,3 mm på det tyndeste punkt, mens Satellite R850 har en højt opløst skærm på 15,6″, en lidt højere vægt og en lidt større tykkelse. Men så har den til gengæld også numerisk tastatur.

Processoren i dem begge kan vælges ud fra Intels nyeste modeller i fuldt funktionsdygtige versioner og ikke de svage strømbesparende modeller, man ofte møder i de ultratynde bærbare. Hvad der desuden er lidt bemærkelsesværdigt, er, at Toshiba faktisk også har fået plads til et dvd-drev, hvilket typisk er det sted, der skæres, når der designes ultratynde bærbare.

Den høje ydelse og det tynde design er ifølge Toshiba gjort muligt ved hjælp af et særligt kølesystem, som forhindrer komponenterne fra at overophede ved at sende kold luft mod computerens væsentligste processorenheder, som derved får lov til at levere fuld ydelse uden at nedsmelte de tynde maskiner.

Toshiba Satellite R830 og Satellite R850 er på markedet i foråret. Vi har dog ikke fået en præcis dato, og priserne er heller ikke fastsat.


TAGS
Satellite
Toshiba
Ultra-tynd bærbar

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S